Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

den konvexe Rand ved Valsernes spidse Ende ; men da Blikket er lige tykt, vil Midtlinien være rykket mod Konvexiteten. Excentriske Valser give Blik som periodisk er tykkere ( og smallere), tyndere ! og bredere). Ere Valserne ikke stillede parallele, saa ville de give en i Plan krummet Blikstrimmel i men da den konvexe Rand er tyndest, vil Midtlinien være rykket mod den konkave Rand. Men selv absolut nøjagtige og nøjagtig befæstede og stillede Valser ville dog ikke give fejlfrit Blik, fordi de ikke tillige ere absolut ubøjelige ; de ville krummes lidt,'derfor strækkes og fortyndes Blikket stærkt mod Enderne; det bliver omtrent, som om Valserne vare ^ tyndest paa Midten. Undertiden modarbejder man dette ved fra først af at holde Valserne ganske lidt tykkere paa Midten, saa de ved Krumningen kunne vende retliniede Elementer mod hinanden dette gjør ialfald Valserne varigere, eftersom de slides stærkest paa Midten. — Saadanne Valser ville dog strække Kanterne paa Blikket lidt- stærkere i Længden, fordi de ere tyndest ved Enderne; Kanterne ville ogsaa her blive lidt foldede. Saaledes er dog Fejlen mindst; men det er klart, at man overhovedet ikke ved Valsning kan frem- bringe aldeles fejlfrit Blik. Indstilling af Valserne skeer gjerne ved to eens skaarne Skruer, der virke paa den øverste Valses Tapper. Ved grove Valseværker til haardt Metal falder den øverste Valse ofte ned paa den nederste: ved de fleste smaa og mange store loftes den øverste Valse op. De kunne hænge i Panderne, som atter hænge i Enderne af Skruerne: smaa Valser kunne ogsaa løftes ved en Fjer for hver Ende ; større faae heller en Modvægt, der virker paa en meget uligearmet Vægt- stang. Ofte gaaer den øverste Valse med alene ved Friktionen, i Reglen dog ved Indgribning af to ligestore Tandhjul, hvis Axler ved en dobbelt, los , men dog overmaade stærk Kobling ere saaledes forbundne med Valserne, at disse kunne stige og dale, uden at det skader Indgribningen ; igrunden er det overflødigt at bruge saadau Kobling ved den nederste Valse, som ikke forrykkes. Jernblik. Meget brede Stænger strækkes paatværs, ombøjes gjerne paa Midten og valses derefter, flere stukne nid i hinanden, med Bugten foran. De dyppes i Leervand for ikke at adhærere. Gjentagne (Rødninger paa udbrændte Steenkul eller langt bedre i Jernkasser, der tage 3—4 000 Pund ad Gangen. De tyndeste Blik (til Hvidblik, Knapper til Mandsklæder) har man brugt, foratundgaae ütning, at ophede alene ved Straalevarmen fra Hvælvingen af en Flammeovn; men jeg antager, at denne kostbare Maade er torladt