Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

A. 2. g. n T. for Ophedning i lukkede Kasser. Glodspaan. der aldrig ganske undgaaes, bankes ombyggelig af for ikke at skade baade Blikket og Valserne. De tyndere Blik, som valses i Pakker, omvexles, saa de inderste komme yderst. De tyndeste Blik valses ialfald tilsidst med haardstobte, afdrejede Valser. Ved Beskæring tabes endel, især af tyndt Blik. ^Tykkere Plader som til Dampkjedler valses stedse enkelt. Pantserplader dannes ved efterhaanden at svejse mange tyndere Plader sammen; de trækkes ud af en Flammeovn, hvori de glødes, ved en Tang i Kanten og en Kjede, der slaaes om Valsen, saa denne trækker Pladen ud paa en Vogn. som rulles til Valseværket og derpaa rejses bag, for at Valserne villigere kunne suge Pladen. Mellem Tangen paa Pladen og Kjeden findes en anden Tang. der holdes lukket af en Mand, som gaaer med, saasnart han slipper en Vægtstang, aabner denue Tang sig og løber med Kjeden ud gjennem Valseværket. Naar Pladen er suget, lader man Valseværket arbejde frem og tilbage, indtil Pladen er færdigvalset, saa lægges den endnu glødende paa Gulvet, hvor den næsten retter sig ved sin egen Vægt. men forøvrigt planeres med en Jernrulle, der dengang Panserpladerne havde 4—5 Tommers Tykkelse vejede 15 20 000 Pund, men nu til de langt tykkere Plader formodenlig er endnu langt tungere, do tykkere Blik og Plader ere, desto større pleje de at være: Hvidblik f. Ex. 10 og 15 Tommer, Dampkjedelbïïk leveres efter Bestilling; man har f. Ex. tykke Plader paa 33 og 111 Tommer, altsaa omtrent 25 Gange saa store som Hvidblik. Pantserplader haves paa 5 Fod og 20 Fod. altsaa endnu 4 Gange saa store som det nævnte Kjedelblik. Staalplader brugtes tidligere næsten kun til Penne, Uhrfjere og Staalstikning; de synes at have en stor Fremtid til Dampkjedler og maaskee Skibe. De valses koldt eller næsten koldt, glødes ikke ganske, strækkes derfor meget langsomt, men forædles overordenligt, naar de ikke glødes. Ììobberphulfì Jjjüodser paa f. Ex. 4. 12 og 16 Tommer støbes flere over hinanden i Kassel af løst sammenbundne Støbejerns Plader ; da Kobberet ikke maa berøre Jern, ere Pladerne indvendig besmurte med Leer, og nederst er en tynd forloren Støbning. Klodserne skilles ad med Hammerslag, overhamres undertiden først og udvalses derpaa først glødende, fordi det gaaer raskest, siden koldt, undertiden med en enkelt Udglødning, fordi koldt valset Kobber staaer sig bedst. Glødskallen hejses bort i Urin, Saltlage eller fortyndet Svovlsyre, f. Ex. den varme Plade svales i Urin, glødes atter og svales i Vand. saa springer Glødskallen af.