Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

J 75 A, 2. g—h. T og dobbelt T-Form osv. forsaavidt de ikke ere saa svære, at man nitter dem sammen af mindre Stænger, frembringes i særegne Valse- værker, ofte med 3 eller 4 Valser af forskjellige Former. Kob ber stænger valses enten af halvrunde Barrer, for Tætheds Skyld støbte i aabne Former, eller af fiirkantede Stykker, som man har faaet ved at dele de ovenfor omtalte støbte 4 Tommer tykke Plader i 4 Tommer brede Strimler med Mejsler under en Vandhammer. Først hamres de over glødende, derpaa valses de først glødende, siden koldt især til runde Stænger. Fliser fra Blærer i Støbningen fjernes ved at hugges ud med Mejsler skrant affaldende, for at Sporene kunne fjernes ved fortsat Valsning. V al s n i n g a f and r e F o r m e r spiller kun en ubetydelig Bolle. De fleste Forsøg ere forældede eller aldeles mislykkede. Blikstrimler forsires undertiden mellem en lang Staalvalse, hvori zoneviis er dannet fortløbende Præg, et Slags Molette, og en Kontramolette af Jern. Det er som Stamper og Stempel uden Ende. Søm, Hestesko, Møtriker, Knivblade, Ejere (ved exen- triske Valseri o. fl. kunne ret vel fremstilles ved Valsning; men Materialet maa være udmærket og giver dog ikke saa sejt Bods som ved Smedning. Valserne maa være af Staal og blive meget kostbare, men staae sig ikke" i Længden. .JMshcpvermaskinen” har smaa Staal- skiver, der føres rundt frem og tilbage. Den øverste større Skive er fast og føres med højre Haand paa et Sving paa dens Axel : Arbejdet styres med venstre Haand ; den nedre lille Skive sidder paa en Gaffel paa Enden af en lodret Skrue, som dirigeres med Knæerne efter Arbejdets Tykkelse. Man kan danne 3 5 Plader ad Gangen til Laage (dishcovers) Spyttebakker o. fl. Dertil er Arbejdet nu for trængt af Presning. Derimod bruges det maaslce endnu med uafbrudt Bevægelse ved en Remskive til at udbue Bør til Theema- skiner, Theekjedler odi. li. Trækning af Tra ad. Bør, Sikning. Traadtrækning er et, meget interessant Arbejde, fordi Virkningen af Tryk paa koldt Metal herved er størst og desuden lettest at kontrollere paa Grund af Traadens Tyndhed og Regelmæssighed. Traaden er næsten altid cirkelrund, og om dette Slags Traad er Talen foreløbig alene. Tykkelseu er gjerne mellem 0, s og d Linier, dog har man især Guld- og Sølvtraad ned til 0,<»v Linie.