Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

A. 2. h. 76 T. Tykkelsen wimles ved : a. Op vikling paa en Glasstang i tætte Omgange, indtil det fylder et bestemt Maal, f. Ex. 1 Tomme. b* Mikrometer med en fiin Skrue, eller en langarmet Tang med Viser og inddelt Bue paa Armene. Disse to Maader egne sig især til fysiske Forsøg. C. To eller tre Staallinealer, befæstede i ringe Afstand li ît skraat mod hinanden, angive let saavel Numerne som almindelige Maal ved mimererede Mærker langs henad Kanterne. d. Traadklinker, Staallærer, helst med Udvidelser i Bunden af Hakkerne, ere de simpleste og almindeligste Traadmaal, men ikke fine. e. Maal cringe, en for hvert Numer, foretrækkes i Fabrikerne. Man danner dem ved Bøjning af uhærdede Staalstænger med afrundede Ender, indtil disses Afstand netop er den forlangte. Trækhutlerne bestaae hovedsagelig af en cylindrisk Deel, der bestemmer Tykkelsen af Traaden og ved sin Længde modstaaer Slid: Ved Traadens Indgangsside er der en Tragt, som forhindrer Skrab* ning og skaffer en lempelig Sammentrykning; ved Udgangssiden bør Kanten være lidt afrundet for at forhindre en Afbrækning ved et skævt Træk. Yed Brugen slides Trækhullerne blanke, og jo finerede ere, desto snarere blive de udslidte for Traad af bestemt Tykkelse. Til tykke Traade bruges kun eet Hul i Jernet. Dette er; af Staal; er der undtagelsesviis Jern bag paa, saa maa Tragten naae ind i Staalet, ellers vil den meget snart aldeles udslides. Tidligere brugte man ogsaa hvidt Støbejern. Til tyndere Traade bruges efterhaanden flere indtil 100 Huller i samme Trækkejern, og dette er heelt af hærdet Støbestaal. Til den allerfineste Traad (Uuld- og Sølvtraad) kan man ikke godt bruge hærdet Staal, fordi det varer altfor kort. men enten Rubiner, der ere kostbare og dog efterhaanden udslides, eller uhærdet Støbestaal. som man j evn lig lukker noget ved Sammen- bankning og derpaa atter river op. Man kan ikke nær bore saa flint, som man kan oprive. Af Sølvtraad paa O,0 4 Tomme kan man i Støbestaal trække ca. 1/4 Pund, i Rubin ca. 100 Pund, inden Hullet er udslidt. Maahny af llu/leine skeer ved meget store Huller med en slank, paa Kanten mærket Kile af tyndt Blik; ellers og stedse nøj- agtigst maaler man Hullet ved en^Tr^d, der gjentagne Gange er trukket derigjennem. Ofte nøjes man med at maale Traadens For- længelse, hvilket omtrent giver Forholdet mellem to paa hinanden følgende Huller. Sligt kan maales ved en Bliklære med flere Hakker