Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
À. 2. h. Trækningshastigheden kan være stor, naar Trækningskvotienten er stor, Hullets Diameter lille og Fortyndelsesfaktoren stor. Ved Jern- og Messingtraad bruges til Tykkelserne ..... 3 Linier, I Linie 2 Linie omtrent Hastighederne 10—12 Tom., 30-36 Tom., 50—60 Tom. i Sekunden ; altsaa forholder Hastigheden sig omtrent omvendt som Traadens Diameter. Ved meget fine Xraade trækker man saa hurtigt, som det er bekvemt af Hensyn til Mekanismen. Ved Trækningen opstaaer, især naar den er hurtig, en \ arme, som egenlig er stærkest ved hue Traade, hvor den endog kan erstatte (Modningen; men ved dem indtræder Afkølingen saa hurtig, at man mærker mindre til Varmen end ved de tjekke Traade. Trækningen udfores med Haandtang, Stødtang, Slæbetang eller Skive. Ha andtang en er en Fladtang, hvorom siden; den bruges kun til ubetydelige Trækninger i Værksteder. Stødlangen føres med Elementarkraft og har en automatisk frem- og tilbagegaaende Bevægelse, 6 — 36 Tommer lang, kortest ved de tykkeste Traade. Kjæberne ere her som i Fladtangen filehuggede indvendig for at kunne give tilstrækkelig Friktion uden overdrevent Tryk. Tangbidene skade baade Udseendet og Texturen; de forsvinde aldrig ganske ved paafølgende Trækninger, men spredes over stedse længere Strækninger. Stødtang bruges derfor alene til tyk Jern- og Messingtraad, der siden skal trækkes stærkt, men ikke bruges til musikalske Strænge. Slæbetangen kan have forskjellige Former; den bør ligesom Stødtangen lukke sig selv ved Trækket. Vandringen, der ikke er automatisk, retter sig efter Lokalet og efter Traadens Længde, da Tangen kun tager fat ved Enden af Traaden, og den kan gaae til 15 Alen og derover. Ofte udøves Trækket ved Haandmagt, mere eller mindre forøget ved Udvexlinger. Som oftest op vikles en Kjede paa en Bom ved Banens Ende ; sjeldnere bruges Tandstang og Drev til korte Slæbetænger. De bruges mest til første Trækning af ægte og uægte Guld- og Sølvtraade. Sldver af Træ eller Jern ere uundværlige til fiin Traad og overhovedet langt at foretrække, fordi de virke aldeles jevnt uden Tangbid. og uden at fordre stor Plads; de bruges derfor, saasnart