Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
80 A. 2. h. Modstanden mod Bøjningen tilsteder det. Nu bruger man saa store Skiver, at man paa dem kan trække 3—4 Linier tyk Traad; de ere næsten en Alen i Diameter. Traadens 'i vkkelse T ! ul. T : Skivens Di ara. i Omdr. i Sok. Om fang s - hastighed. Kraft 1 K K T 4 X H 4 Lin. 22 Tom. 7 8 Tom. 7 Heste [ 1,75 ! 32 2,t>« -- 18 15 14 — 4 I,”-* 31,5 .1,5 0 — I 14 — 29 21 — 2f ~ . 1,7-is 31,5 0,5 3 ! 9 128 60 n - : 2,o .i 31,8 Det er let at forstaae, at om end Kraften idetliele forholder sig som Tykkelsen, naar Hastigheden forholder sig omvendt, saa vil der dog ved de tynde Traade, der trækkes hurtigt, gaae noget mere Kraft med i Forhold, fordi de passive Modstande betyde forholds- viis mest. Traadsorter, ' Jern traad trækkes af udmærket, dog ikke gjerne altfor blodt jern Arbejdet ledes forskjelligt: a. Spaltede Strimler eller valsede tynde Stænger faae 12 —16 Træk med Stødtang med 4 (Modninger ; eller b. Traadvalser, ligesom smaa Kundjernvalser af f. Ex. 9 Tommers Diameter og indtil 350 Omdrejninger, bruges til rask at fore Stængernes Tykkelse saa langt ned, at de, endnu glødende, kunne opvikles paa en Skive. Traaden bøjes til den Ende om Valserne, saa den paa eengang kan være i flere Biller, ligesom man kan paa eengang valse flere Traade. At man undertiden vexler mellem runde og fiirkantede Riller, synes mig uheldigt. C. Med Skive sluttes i begge Tilfælde med et Par (Modninger. (Modningen kan tilnød foretages umiddelbart paa Trækul, som ved den svenske Huusindustri, dog bør Traaden først være dyppet i Leervaud ; bedre ei det. at gløde den i Jerntromler, der hedes i Flammeild. Under alle Omstændigheder maa Glødskallen Qernes : a. ved Rystning ovenpaa et Stampeværk (Polterbank) ; b. ved Bejsning med fortyndet Svovlsyre, helst brugt til Olie- rafflnering med Glycerin i eller med Træsyre, for at skaane det metalliske Jern; undertiden tilsættes lidt Kobbervitriol; C. ved Skuring med Sand og Vand i omdrejende Tønder, under-