Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
A. 2. h.
Modstanden mod Bøjningen tilsteder det. Nu bruger man saa store
Skiver, at man paa dem kan trække 3—4 Linier tyk Traad; de ere
næsten en Alen i Diameter.
Traadens 'i vkkelse T ! ul. T : Skivens Di ara. i Omdr. i Sok. Om fang s - hastighed. Kraft 1 K K T 4 X H
4 Lin. 22 Tom. 7 8 Tom. 7 Heste [ 1,75 ! 32
2,t>« -- 18 15 14 — 4 I,”-* 31,5
.1,5 0 — I 14 — 29 21 — 2f ~ . 1,7-is 31,5
0,5 3 ! 9 128 60 n - : 2,o .i 31,8
Det er let at forstaae, at om end Kraften idetliele forholder sig
som Tykkelsen, naar Hastigheden forholder sig omvendt, saa vil der
dog ved de tynde Traade, der trækkes hurtigt, gaae noget mere
Kraft med i Forhold, fordi de passive Modstande betyde forholds-
viis mest.
Traadsorter,
' Jern traad trækkes af udmærket, dog ikke gjerne altfor blodt
jern Arbejdet ledes forskjelligt:
a. Spaltede Strimler eller valsede tynde Stænger faae 12 —16
Træk med Stødtang med 4 (Modninger ; eller
b. Traadvalser, ligesom smaa Kundjernvalser af f. Ex. 9
Tommers Diameter og indtil 350 Omdrejninger, bruges til rask at
fore Stængernes Tykkelse saa langt ned, at de, endnu glødende, kunne
opvikles paa en Skive. Traaden bøjes til den Ende om Valserne,
saa den paa eengang kan være i flere Biller, ligesom man kan paa
eengang valse flere Traade. At man undertiden vexler mellem runde
og fiirkantede Riller, synes mig uheldigt.
C. Med Skive sluttes i begge Tilfælde med et Par (Modninger.
(Modningen kan tilnød foretages umiddelbart paa Trækul,
som ved den svenske Huusindustri, dog bør Traaden først være
dyppet i Leervaud ; bedre ei det. at gløde den i Jerntromler, der
hedes i Flammeild. Under alle Omstændigheder maa Glødskallen
Qernes :
a. ved Rystning ovenpaa et Stampeværk (Polterbank) ;
b. ved Bejsning med fortyndet Svovlsyre, helst brugt til Olie-
rafflnering med Glycerin i eller med Træsyre, for at skaane
det metalliske Jern; undertiden tilsættes lidt Kobbervitriol;
C. ved Skuring med Sand og Vand i omdrejende Tønder, under-