Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
T. 85 A, 2. h—3 a. Façonnerede Rør og Strimler. Strimler trækkes gjennem Siktøjet, hvori Stamper og Stempel have cylindriske Former med tilsvarende Grundlinier. Man begynder undertiden med srnaa Slag, for at Strimlen ikke skal trække sig skævt, ender i alle Tilfælde med en Trækning. Til tykt Blik har det ene Sikjern (til Retten) ofte Details, som ikke have noget Tilsva- rende i det andet (til Vrangen); det er da skarpkantet og skraber Ror kunne façonueres ved at trækkes uden Torn i et façonneret Hul eller Bakker. Ved en reguleret samtidig Drejning blive Riflerne skruede. Messingkehlstød, der bruges endeel, navnlig i pyntelige Butiker, kunne være flere Slags. Man har svære Numere, som støbes og skrabes ved Trækning. Lette, f. Ex. srnaa Rundstave, ere forede med Jern- blik, der trækkes samtidig med den brede Strimmel Messingblik, som bruges til Beklædning, og hvis Rande under Trækningen lægge sig om Forets Rande ; de maa dog være vel styrede, for at ikke Beklæd- ningen skal skrue sig om Foret. Oftest er Foret et trukket Kehlstød af Træ. Underlaget udskæres som en Liste af aldeles skært Træ med Rundsav og trækkes under en skarpkantet Kniv, der giver Foret den rigtige Form og den fulde Tykkelse, idet man regner paa en Sammentrykning lig Beklædningens Tykkelse. Foret og Beklædningen trækkes derpaa samlede og vel styrede gjennem et tykt Jern med et tragtformig udvidet Hul, hvori to Tunger trykke Kanterne af Beklæd- ningen ind i Træet. Valset Messing er saa langt tættere og bedre end Støbemessing, at de Slags Messingkehlstød, der ere beklædte, ere langt at foretrække for de massiv støbte. Adjuslercværkct giver regelmæssige Strimler af nøjagtig Tyk- kelse til Udhugning af Møntblanketter. Med uhyre Kraft trækkes Strimlerne mellem to fastspændte Staalvalser^ eller bedre srnaa hærdede Staalbakker, som ere spændte hver for sig i et meget stærkt Stykke og kunne stilles nøjagtig parallele. Man undgaaer saaledes alle Fejl fra Urundhed eller Bøjning af Valserne. Tangen, der fatter Strimlen, hages ind i en overmaade stærk Kjede uden Ende, der bevæges af Elementarkraft. 3. Metallernes Formförändring ved Delenes Adskillelse. a. Files frembringelse og Egenskaber. Filene gjøres oftest og helst helt af Støbestaal ; at bruge simplere Staal og Jernangel tiJ grove File er en meget daarlig Besparelse. Naalefile holdes bløde, alle andre File hærdes og blive glashaarde.