Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
A. 3. a. 86 I. Ved Udsmedniugen paa eu Ambolt uden Horn med en Hammer uden Pen benyttes ofte Sænkere. Ferst smedes selve Filene indtil Spidsen : dernæst i en ny Varme A uglen, og Filen eftergaaes. Filen faaer nu en meget lang Udglødning, hvorefter den afrettes, i Reglen ved Slibning paa en grov Sandsteen, de fiueste File dog ved Fiilning. Hugnmgen er dog det væsenligste og mest karakteristiske Ar- bejde ; den foretages med Mejsler, indtil 2 Tommer brede og 4 Tom- mer lange, Egen tilsleben under 40 45°. Paa en Huggeambolt lægges, om fornødent, en Huggesænker ; naar en alt huggen Side vender ned, lægges den paa Bly, Tin eller Pap. Filen holdes med Foden ved en Rem uden Ende, indsmøres med Olie og hugges, med Anglen vendt mod Arbejderen, fra Spidsen indad, Mejslen altsaa hæl- dende udad ; den trykkes for hvert Hug op imod Graden fra det forrige og styres ikke ved Synet, men alene ved Følelsen. Man ved- bliver saavidt mulig uafbrudt, indtil Filen er jevnt, hugget paa den hele Side, med altid lige stærke Slag, saafremt Bredeu er den samme — dog snarere lidt tiltagende, fordi Mejslen sløves eller med til- eller aftagende efter Huggets vexlende Brede. Hammeren vejer fra 6 Kvinl indtil 10 Pund, og man kan gjøre 60—200 Slag i Minutten. Fine File, navnlig fil Messing og andre halvhaarde Metaller, faae gjerne at spidsere og mere liggende Hug end grove File til Jern. Naar Mejslen saaledes er tilsleben under 40° og hældes 40", saa faae Egene 40" og hælde 60° mod Forsiden; er derimod Mejslen tilsleben under 45° og hælder Ó71 an, saa bliver Egvinklen 45°, og Forsiden staaer lodret. Næsten alle File faae 2 Hug : Et Grundhug tjener alene til at rifle Overfladen, saa Krydshuggets Ege deles i Tænder. Ved Kryds- hugget iagttages altsaa Reglerne for Egens Vinkler, ved Grundhugget burde man derimod bruge en stejl Mejsel, hvis det ikke besværlig- gjorde Hugningen. Efter Grundhugget aftrækkes Egene: ellers vilde Tænderne blive bøjede tilbage. Derfor seer man Krydshugget dybest. Grundhugget bør ligge mest paalangs, Krydshugget paatværs, og Skæringsvinklerne burde være nogenlunde rette ; men for ikke at faae længere Furer, end Mejslen er bred, vrides begge Hug noget. Ret- ningen af den Linie, hvori Tænderne i de forskjellige Rækker ligge bagved hinanden, afhænger, foruden af de enkelte Hugs Skærings- vinkler med Midtlinien tillige af Forholdet mellem deres Fiinhed — i Reglen ere de lige fine. Løbe Tænderne lige bagved hinanden efter Midtlinien, saa gjør Filen let dybe Spor. File med enkelt Hug have dette enten lodret paa Midtlinien eller oftest som Krydshugget paa