Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
A. 3. a.
86
I.
Ved Udsmedniugen paa eu Ambolt uden Horn med en Hammer uden
Pen benyttes ofte Sænkere. Ferst smedes selve Filene indtil Spidsen :
dernæst i en ny Varme A uglen, og Filen eftergaaes. Filen faaer nu
en meget lang Udglødning, hvorefter den afrettes, i Reglen ved
Slibning paa en grov Sandsteen, de fiueste File dog ved Fiilning.
Hugnmgen er dog det væsenligste og mest karakteristiske Ar-
bejde ; den foretages med Mejsler, indtil 2 Tommer brede og 4 Tom-
mer lange, Egen tilsleben under 40 45°. Paa en Huggeambolt
lægges, om fornødent, en Huggesænker ; naar en alt huggen Side
vender ned, lægges den paa Bly, Tin eller Pap. Filen holdes med
Foden ved en Rem uden Ende, indsmøres med Olie og hugges, med
Anglen vendt mod Arbejderen, fra Spidsen indad, Mejslen altsaa hæl-
dende udad ; den trykkes for hvert Hug op imod Graden fra det
forrige og styres ikke ved Synet, men alene ved Følelsen. Man ved-
bliver saavidt mulig uafbrudt, indtil Filen er jevnt, hugget paa den
hele Side, med altid lige stærke Slag, saafremt Bredeu er den samme
— dog snarere lidt tiltagende, fordi Mejslen sløves eller med til-
eller aftagende efter Huggets vexlende Brede. Hammeren vejer fra
6 Kvinl indtil 10 Pund, og man kan gjøre 60—200 Slag i Minutten.
Fine File, navnlig fil Messing og andre halvhaarde Metaller, faae
gjerne at spidsere og mere liggende Hug end grove File til Jern.
Naar Mejslen saaledes er tilsleben under 40° og hældes 40", saa faae
Egene 40" og hælde 60° mod Forsiden; er derimod Mejslen tilsleben
under 45° og hælder Ó71 an, saa bliver Egvinklen 45°, og Forsiden
staaer lodret.
Næsten alle File faae 2 Hug : Et Grundhug tjener alene til at
rifle Overfladen, saa Krydshuggets Ege deles i Tænder. Ved Kryds-
hugget iagttages altsaa Reglerne for Egens Vinkler, ved Grundhugget
burde man derimod bruge en stejl Mejsel, hvis det ikke besværlig-
gjorde Hugningen. Efter Grundhugget aftrækkes Egene: ellers vilde
Tænderne blive bøjede tilbage. Derfor seer man Krydshugget dybest.
Grundhugget bør ligge mest paalangs, Krydshugget paatværs, og
Skæringsvinklerne burde være nogenlunde rette ; men for ikke at faae
længere Furer, end Mejslen er bred, vrides begge Hug noget. Ret-
ningen af den Linie, hvori Tænderne i de forskjellige Rækker ligge
bagved hinanden, afhænger, foruden af de enkelte Hugs Skærings-
vinkler med Midtlinien tillige af Forholdet mellem deres Fiinhed —
i Reglen ere de lige fine. Løbe Tænderne lige bagved hinanden efter
Midtlinien, saa gjør Filen let dybe Spor. File med enkelt Hug have
dette enten lodret paa Midtlinien eller oftest som Krydshugget paa