Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
I. 87 A. 3. a. aiidre File, under ca. S0°u saaledes at højre Ende af Hugget ligger fremmest paa den opadvendte Side, fordi man paa Planer gjerne fører Filen lidt skraat tilhøjre („højre File“ til Modsætning af de meget sjeldne „venstre File“). Hug paa krumme Overflader følge andre Regler. Fine runde og halvrunde File faae gjerne enkelt Hug i fortsatte Furer, skjøndt Hugningen skeer stribeviis; de grovere giver man i brede Striber et Hug kun lidt paaskraa tilhøjre, mellem dem smalle Striber med langt stejlere Hug skraat tilvenstre; kun hvad der ligger mellem de brede og de smalle Striber faaer dobbelt Hug af efterhaanden forsvindende Dybde. File hug g em as luner ere meget ofte prøvede, men hidtil fast altid uden Held, fordi Opgaven ikke nær er saa simpel, som det ved første Øjekast synes. Maskinen skal være nøjagtig og dog taale utallige Hammerslag. Mejslerne sløves hurtig, og det forstyrrer den beregnede Virkning. Slagenes Styrke maa rette sig efter Mejs- lens Skarphed og efter Filenes vexlende Brede. Endelig kan der vanskelig opstaae nogen økonomisk Fordel, da ogsaa Haandarb ej deren kan hugge meget hurtigt, og da Maskinen skal uafladelig passes og derhos forrentes og amortiseres med mindst 15 20 Procent om Aaret. Dalhoff har dog konstrueret en Filehuggemaskine, som tor- tjener at udhæves. Filen tilrettes ved Afhøvling paa begge Sider paa eengang under Vand; den klemmes mellem to Kapsler, hver med 5—6 maskin slebne Høvlejern, stillede efter Huggenes Middelvinkel. Jernene trykkes med en Gummiplade, og Kapslerne vugge om Axler. Idet Staalene ere retliniedeog hælde under omtrnt 65°, vil en buet Fiil blive huul paatværs. Paa Huggemaskinen findes en skiveformig Ambolt, hvorover Filen trækkes, eller som drejer sig med den og isaafald er hulet efter Filens vexlende Tykkelse. Mejslen, som er stillet skraat i dobbelt Betydning, trykkes fast, inden Slaget falder, hvorved Egen skaanes. Ramklodsen har en lille paalagt Vægt, som optager Vippet for den. Vexler Filens Brede, saa vil en efter Tilspidsningen dannet Skabelon hæve og sænke en Fjer, som giver Prel, og derved afpasse Slagets Styrke. Paa fri Haand hugges Kantfacetter og de yderste Trekanter af Fladerne. Maskinen leverer alle File nøjagtigere, de store File lidt billigere, de smaa lidt dyrere end ved Haandarbejde. Filene bedækkes med en „Hærdemasse“ af Meel, Gjær, Salt, Hornspaaner o. fi. for at beskytte, vel ogsaa forbedre Staalet; de ophedes paa Trækul eller udbrændte Steenkul for en Esse, bedre dog i en Muffel, slaaes lige med en Træhammer og dyppes lodret i Hærdevandet ; er der Salt i Massen, saa bliver Vandet efterhaanden