Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
A. 3. b.
90
T,
dybe Strøg; for flue File koste for meget og virke for langsomt.
Kilen skal føres med sikker og jevn Bevægelse, Kanterne holdes
skarpe, Haderne oftest plane, hvor smalle de end ere; derfor har Filen
„Bugu, og paa brede Planer fører man imellem Filen paalangs.
Tilsidst „trækker man afu paalangs, altsaa normal paa Fiilstrøgene.
Aftræknigen skeer med Lindfiil paa Staal og Smedejern med Olie —
ved prismatiske og cylindriske Sager ogsaa med 2 File eller en Fiil
over og et Stykke Træ under Stykket. Den fineste Aftrækning skeer
med Smergel. De fleste Stykker maa for at files „indspændes“ og
det enten urokkelig i en Skruestik, eller blot til sikker Føring i en
Tang eller Fileklo, som et Slags Skaft.
Skruestikker bruges, foruden til Fiilning, ogsaa til srnaa Boringer,
Mejsling, Skrueskæring o. fl. De simple ere Fabrikgods fra omtrent
1 Pund ti) flere Centner og sælges efter Vægt. Der gives to Hoved-
former, der strax maa adskilles, Bueskruestikker og Parallelskrue-
stikker.
Befæstelsen af Bueskruestikker er oftest urokkelig, i det Smaa
med Skruetvinge, helst understøttet med Spidser over og under
Værkbordet. I det Større bruges en Gaffel, hvori Skruestikkens Bag-
stykke er klemt fast med en Kile; fra denne Gaffel udgaae 2 lange
Hige, som lægges henad Bordet og der befæstes ved Holdskruer;
sjeldnere findes lignende Flige henad Bordkanten. Bueskruestikker
med Undtagelsen af de meget smaa, staae paa Gulvet med en Fod;
de store bør selv være lange, altsaa naae næsten til Gulvet, saa Poden
er meget kort; men det iagttages sjelden. Naar Parallelskruestikker
ere urokkelige, lægges de ovenpaa Bordet med en Plade eller nogle
fra Undersiden udgaaende Hige, der fæstes med Holdskruer.
Drejning om en staaende Axel er ofte bekvem til let Arbejde :
den skader Sikkerheden til svært Arbejde. Bueskruestikken drejes
bedst om det afrundede Bagstykke i Gaflen. Stillingen sikkres bedst
ved en fra Bagstykket udstaaende Arm og Huller baade deri og i en
Bue paa Boi det, eller omvendt Buen bevægelig. Parallelskruestikkerne
di eje sig meget ofte om en Bolt, hvis Hoved er forsænket i et Hul
elici en Rende i Skruestikkens l od. Bolten gaaer da enten gjennem
Bordet eller gjennem en Flig af en Skruetvinge.
Universalbevægelse kan opnaaes ved en Kugle, helst meget stor.
der giver en simpel Mekanisme, men usikker Befæstelse med Over-
balance. Det er vel det eneste Mulige ved Bueskruestikker, hvor
Kuglen kan sidde enten paa Bordet eller paa Skruestikken og omfattes
med en Skruetvinge med Skaaler. Ogsaa under Parallelskruestikker