Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
j 89 A, 3. »—b.
‘ i/a) tWfiÂf-—"
Størrelser og Fiinheder. Det er de mest almeeuanvendelige File og
derfor almindeligst, livor Fi ilning spiller en Birolle. Disse kaldes
ogsaa tynde halvrunde File til forskjel fra de langt sjeldnere og kun
i smaa Dimensioner forekommende tykke halvrunde file, stumpe og
godt halvt saa tykke som brede. Fugletungefile ere spidse, fladt
rundede paa begge Sider, undertiden den ene Side fladere end den
anden, stundom med afrundede Kanter ; middelstore og smaa. Bunde
File (Rottehaler) ere spidse, kun middelstore og smaa. Trekantede
File, spidse, temmelig smaa, brugtes tidligere til Opfiilning af Save,
men ere nu for Størstedelen fortrængte af Savfile med enkelt Hug
saavel paa Fladerne som paa de meget smalle Kantfacetter, der egenlig
gjøre disse File sexkantede. , Vælsfile ere stumpe, men iovrigt som
tynde halvrunde Mie »iikd Hug paa den krumme Overflade.
Disse temmelig smaa File bruges til Vælsning af smaa Tandhjuls
Tænder. Knivflle ere oftest spidse, smaa, med to Hovedfladei undei
en meget spids Vinkel og Hug paa en meget smal Facet mellem
dem. De bruges ikke meget. Mangfoldige andre Former af File
bruges endnu sjeldnere tildels til aldeles særlige Arbejder og skulle
derfor ikke omtales her.
Tinfile med grovt enkelt Hug ere mest flade, sjeldnere halvrunde
og gjerne meget flade. Riflettile bruges af Dj ør ti ere, Cicelørei, TJhi-
kassemagere o. fi. til at file ned i fordybninger og have derfoi alle-
haande bøjede og forkryppede Former; Naalefile ere meget smaa,
tynde og gjerne uhærdede for at kunne bøjes og bruges i fordyb-
ninger paa mindre haarde Metaller. De have forskjellige Former,
mest med enkelt Hug, Raspe bruges kun sjelden til Metal, dog til
de bløde og til glødende Jern og Staal. Hugget bestaaer af molerede
Punkter, udførte efter Øjemaal i skraa Rader med en trekantetMejsel.
Paa smalle Facetter og egenlige Kanter have de et eukelt, meget grovt
Filehug. De bruges af de f ormer.. som ere almindeligst for File.
dog mest flade og halvrunde, begge spidse
Tykke opslidte File kunne i glødende Tilstand „aftrækkes-' med
grove Raspe og paany ophugges, dog staae de ophuggede File langt
tilbage for nye i Henseende saavel til Beskaffenheden af Materialet
som til Regelmæssigheden af Formen.
b. Piilning , Savning , Prægning.
Fiilning.
gom oftest bruges flere File efter hinanden, de fineste sidst for
at glatte Overfladen og korrigere formen. for grove file give foi