Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
j 89 A, 3. »—b. ‘ i/a) tWfiÂf-—" Størrelser og Fiinheder. Det er de mest almeeuanvendelige File og derfor almindeligst, livor Fi ilning spiller en Birolle. Disse kaldes ogsaa tynde halvrunde File til forskjel fra de langt sjeldnere og kun i smaa Dimensioner forekommende tykke halvrunde file, stumpe og godt halvt saa tykke som brede. Fugletungefile ere spidse, fladt rundede paa begge Sider, undertiden den ene Side fladere end den anden, stundom med afrundede Kanter ; middelstore og smaa. Bunde File (Rottehaler) ere spidse, kun middelstore og smaa. Trekantede File, spidse, temmelig smaa, brugtes tidligere til Opfiilning af Save, men ere nu for Størstedelen fortrængte af Savfile med enkelt Hug saavel paa Fladerne som paa de meget smalle Kantfacetter, der egenlig gjøre disse File sexkantede. , Vælsfile ere stumpe, men iovrigt som tynde halvrunde Mie »iikd Hug paa den krumme Overflade. Disse temmelig smaa File bruges til Vælsning af smaa Tandhjuls Tænder. Knivflle ere oftest spidse, smaa, med to Hovedfladei undei en meget spids Vinkel og Hug paa en meget smal Facet mellem dem. De bruges ikke meget. Mangfoldige andre Former af File bruges endnu sjeldnere tildels til aldeles særlige Arbejder og skulle derfor ikke omtales her. Tinfile med grovt enkelt Hug ere mest flade, sjeldnere halvrunde og gjerne meget flade. Riflettile bruges af Dj ør ti ere, Cicelørei, TJhi- kassemagere o. fi. til at file ned i fordybninger og have derfoi alle- haande bøjede og forkryppede Former; Naalefile ere meget smaa, tynde og gjerne uhærdede for at kunne bøjes og bruges i fordyb- ninger paa mindre haarde Metaller. De have forskjellige Former, mest med enkelt Hug, Raspe bruges kun sjelden til Metal, dog til de bløde og til glødende Jern og Staal. Hugget bestaaer af molerede Punkter, udførte efter Øjemaal i skraa Rader med en trekantetMejsel. Paa smalle Facetter og egenlige Kanter have de et eukelt, meget grovt Filehug. De bruges af de f ormer.. som ere almindeligst for File. dog mest flade og halvrunde, begge spidse Tykke opslidte File kunne i glødende Tilstand „aftrækkes-' med grove Raspe og paany ophugges, dog staae de ophuggede File langt tilbage for nye i Henseende saavel til Beskaffenheden af Materialet som til Regelmæssigheden af Formen. b. Piilning , Savning , Prægning. Fiilning. gom oftest bruges flere File efter hinanden, de fineste sidst for at glatte Overfladen og korrigere formen. for grove file give foi