Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
À. 3. b c. 94 X. Hastighed, og de faae gjerne meget fine Tænder. Naar man til Messing bruger fine Tænder, er det fordi Fræsen skal fores med en Hue, som ikke har Kraft nok til at drive grove Tænder gjennen. Metallet; men ellers bruges til Messing eller blod Bronce meget grove, ja en enkelt Tand istedet for en Fræse, Fræsen er gjerne i Randen cylindrisk skiveformig, dog helst Und—-^ren for ikke at klemme, og man har dem af forskjellige Tykkelser. Imidlertid forekomme ogsaa mange andre Former, navnlig til Skæring af Tænder i Tandhjul og i Fræser: kegleformige’ dobbeltkegleformige, med hulede Sider (til Vælsning) o. fi. Til visse Arbejder bruger man endogsaa Staalskiver med Tænder paa Endefladen. Analoge Værktøjer ere Spidsringe, hvorpaa Knappenaale og fine Stifter spidses, samt lignende staalbelagte og filehuggede Jernskinner til Udarbejdelse af visse kurante smaa Metalsager f. Ex. Tegnebestikker. Tænderne i Fræser blive sjelden huggede, oftest filede, bedst fræsede paa MaskinerT^mtrent som til vTaïïdhjuI med Spærtænder j alle ere de hærdede efter Dannelsen af Tænderne, Egenlige Fræser ere l/,, 5, dog sjelden over 2 à 3 Tommer i Diameter. De smaa, der føres med Bue i Hjulskæremaskinerne, have 6 9 Liniers Diameter og 3-8 Tænder pr. Linie; hvor Kraften er større, ere ogsaa baade Fræserne og Tænderne større. Fræserne bruges til forskjellige Arbejder, navnlig dog til at danne Furer og Indsnit. De føres med Drejebænk eller en Fræsemaskine, hvorved man forstaaer 3 Ting:&)Man har Maskiner, meget lignende visse Høvlemaskiner, til Afretning af allehaande prismatiske Flader med Fræser; de arbejde ikke godt i Støbejern paa Grund af Støbeskallen, bedre i Smedejern og Staal, bedst i Messing, men ere meget sjeldne ty Almindeligere er det at benytte specielle Maskiner til Affræsning af Melker, Boltehoveder, fiirkantede Axelender, riflede Spinderivalser Planfræser bruges ogsaa til Afretning af slidte Gliderflader ved'en Maskine, der befæstes paa Dampcylinderen. UTil omtrent alle de samme Arbejder har man ogsaa specielle Høvlemaskiner, der gjerne koste mindre i Anskaffelse og Vedligeholdelse og trækkes lettere, ford, de pulverisere Metallet mindre. ^Endelig kalder man ogsaa jevnlig Hjulskæremaskiner saaledes, skjøndt de ikke ubetinget arbejde med Fræser. Om dem i II. Afdeling. Mejsler, Gravstikker, Høvle. De Mejsler,der bruges ved Ilden, ere nit omtalte. Bænkmejsler tKoUmøjsl«) haves vel af forskjellige Former og