Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
À. 3. b c.
94
X.
Hastighed, og de faae gjerne meget fine Tænder. Naar man til
Messing bruger fine Tænder, er det fordi Fræsen skal fores med en
Hue, som ikke har Kraft nok til at drive grove Tænder gjennen.
Metallet; men ellers bruges til Messing eller blod Bronce meget
grove, ja en enkelt Tand istedet for en Fræse,
Fræsen er gjerne i Randen cylindrisk skiveformig, dog helst
Und—-^ren for ikke at klemme, og man har dem af forskjellige
Tykkelser. Imidlertid forekomme ogsaa mange andre Former,
navnlig til Skæring af Tænder i Tandhjul og i Fræser: kegleformige’
dobbeltkegleformige, med hulede Sider (til Vælsning) o. fi. Til visse
Arbejder bruger man endogsaa Staalskiver med Tænder paa Endefladen.
Analoge Værktøjer ere Spidsringe, hvorpaa Knappenaale og fine Stifter
spidses, samt lignende staalbelagte og filehuggede Jernskinner til
Udarbejdelse af visse kurante smaa Metalsager f. Ex. Tegnebestikker.
Tænderne i Fræser blive sjelden huggede, oftest filede, bedst
fræsede paa MaskinerT^mtrent som til vTaïïdhjuI med Spærtænder j
alle ere de hærdede efter Dannelsen af Tænderne,
Egenlige Fræser ere l/,, 5, dog sjelden over 2 à 3 Tommer i
Diameter. De smaa, der føres med Bue i Hjulskæremaskinerne, have
6 9 Liniers Diameter og 3-8 Tænder pr. Linie; hvor Kraften er
større, ere ogsaa baade Fræserne og Tænderne større. Fræserne
bruges til forskjellige Arbejder, navnlig dog til at danne Furer og
Indsnit. De føres med Drejebænk eller en Fræsemaskine, hvorved
man forstaaer 3 Ting:&)Man har Maskiner, meget lignende visse
Høvlemaskiner, til Afretning af allehaande prismatiske Flader med
Fræser; de arbejde ikke godt i Støbejern paa Grund af Støbeskallen,
bedre i Smedejern og Staal, bedst i Messing, men ere meget sjeldne
ty Almindeligere er det at benytte specielle Maskiner til Affræsning af
Melker, Boltehoveder, fiirkantede Axelender, riflede Spinderivalser
Planfræser bruges ogsaa til Afretning af slidte Gliderflader ved'en
Maskine, der befæstes paa Dampcylinderen. UTil omtrent alle de
samme Arbejder har man ogsaa specielle Høvlemaskiner, der gjerne
koste mindre i Anskaffelse og Vedligeholdelse og trækkes lettere,
ford, de pulverisere Metallet mindre. ^Endelig kalder man ogsaa
jevnlig Hjulskæremaskiner saaledes, skjøndt de ikke ubetinget arbejde
med Fræser. Om dem i II. Afdeling.
Mejsler, Gravstikker, Høvle.
De Mejsler,der bruges ved Ilden, ere nit omtalte. Bænkmejsler
tKoUmøjsl«) haves vel af forskjellige Former og