Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Med disse og maaskee endnu nogle Undtagelser, gjøres Save til
Metal af udklippede Strimler Staalplade (Uhrfjere) indtil 12 Tommer
lange, temmelig haarde og med 1—3 Tænder pr. Linie. De udlægges
ikke; dertil ere Tænderne for smaa, Bladet for tykt og haardt. De
fineste Tænder hugges ind med en Mejsel, der giver paa begge Sider
af Bladet en Grad, som erstatter Udlægningen; de grove Tænder
files, og derved opstaaer en ringe Grad paa Bladets fravendte Side.
Allerhelst stukker man de sløve Tænder lidt ved Hammerslag for
Enderne, inden man filer dem op. Man har File af samme Form
som en Sav; men Filen er hugget blod, hærdet og beholdt glashaard,
og Tænderne kunne ikke fornyes, naar de ere sløvede eller
afbrukne.
Man har 5 Slags fiintandede Save. Save med Ryg kunne ikke trænge
længere ned end til Byggen ; de bruges til Kerven i Skruehoveder,
til Rejfer i Nøglekamme, til Tænder i Tandstænger ofl. Buesctve
ere spændte i en Jernbue. Løvsave ere Buesave, som kunne
forkortes, naar Bladet er brækket af, hvilket let kan skee, da det er
overmaade smalt, fordi det skal kunne bruges i tyndt Metal til krumme
Linier; det skal endvidere nemt kunne løsnes og indsættes. Armstilling.,
som almindelig bruges til Træ, anvendes ikke saa hyppig til Metal.
Baandsave, der ville blive omtalte ved Træ, bruges ogsaa til at
udskære Jernplader f. Ex. til Skibsbyggeri.
Fræser.
Saaledes kaldes ofte, men urigtig Rundsave; Navnet, tilhører
skiveformlge File-, hvis Tænder angribe under Omdrejning og under
ot Tryk, oftest lodret paa Omdrejningsaxen.
En Jernskive uden Tænder, men ikke en Kobberskive, kan
under en overmaade rask Omdrejning skære i haardt Staal. Ved Forsøg
fandtes, at ved 35 Fods Hastighed blev Staalet lidt, ved 70 Fod
stærkt angrebet. Staalet blev ikke blødt, Skiven gav Gnister og blev
haard paa Kanten. Naar en Skive har Tænder, er Forholdet jo
omvendt: i begge Tilfælde arbejder hvert enkelt Punkt mod uendelig
mange, og det kommer alene an paa den relative Bevægelse, ikke
paa den absolute. En tandet Skive af hærdet Staal vil derfor
angribe stedse siettere, jo hurtigere den løber, og tilsidst vil den
selv bliver angrebet mere, end den bider paa Jernet. Derimod taale
Fræserne godt en stor Hastighed, naar de skulle bide i Messing —
ligesom Savene, naar de skulde arbejde i glødende Jern —. Fræser,
som skære i Jern eller Staal, bør aldrig have over 3 Tommers
ï