Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Med disse og maaskee endnu nogle Undtagelser, gjøres Save til Metal af udklippede Strimler Staalplade (Uhrfjere) indtil 12 Tommer lange, temmelig haarde og med 1—3 Tænder pr. Linie. De udlægges ikke; dertil ere Tænderne for smaa, Bladet for tykt og haardt. De fineste Tænder hugges ind med en Mejsel, der giver paa begge Sider af Bladet en Grad, som erstatter Udlægningen; de grove Tænder files, og derved opstaaer en ringe Grad paa Bladets fravendte Side. Allerhelst stukker man de sløve Tænder lidt ved Hammerslag for Enderne, inden man filer dem op. Man har File af samme Form som en Sav; men Filen er hugget blod, hærdet og beholdt glashaard, og Tænderne kunne ikke fornyes, naar de ere sløvede eller afbrukne. Man har 5 Slags fiintandede Save. Save med Ryg kunne ikke trænge længere ned end til Byggen ; de bruges til Kerven i Skruehoveder, til Rejfer i Nøglekamme, til Tænder i Tandstænger ofl. Buesctve ere spændte i en Jernbue. Løvsave ere Buesave, som kunne forkortes, naar Bladet er brækket af, hvilket let kan skee, da det er overmaade smalt, fordi det skal kunne bruges i tyndt Metal til krumme Linier; det skal endvidere nemt kunne løsnes og indsættes. Armstilling., som almindelig bruges til Træ, anvendes ikke saa hyppig til Metal. Baandsave, der ville blive omtalte ved Træ, bruges ogsaa til at udskære Jernplader f. Ex. til Skibsbyggeri. Fræser. Saaledes kaldes ofte, men urigtig Rundsave; Navnet, tilhører skiveformlge File-, hvis Tænder angribe under Omdrejning og under ot Tryk, oftest lodret paa Omdrejningsaxen. En Jernskive uden Tænder, men ikke en Kobberskive, kan under en overmaade rask Omdrejning skære i haardt Staal. Ved Forsøg fandtes, at ved 35 Fods Hastighed blev Staalet lidt, ved 70 Fod stærkt angrebet. Staalet blev ikke blødt, Skiven gav Gnister og blev haard paa Kanten. Naar en Skive har Tænder, er Forholdet jo omvendt: i begge Tilfælde arbejder hvert enkelt Punkt mod uendelig mange, og det kommer alene an paa den relative Bevægelse, ikke paa den absolute. En tandet Skive af hærdet Staal vil derfor angribe stedse siettere, jo hurtigere den løber, og tilsidst vil den selv bliver angrebet mere, end den bider paa Jernet. Derimod taale Fræserne godt en stor Hastighed, naar de skulle bide i Messing — ligesom Savene, naar de skulde arbejde i glødende Jern —. Fræser, som skære i Jern eller Staal, bør aldrig have over 3 Tommers ï