Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
1. 95 A. 3. e. overvejende hyppigst dog med lige Eg, tosidig tilsleben, og ofte som bred Mejsel med 3—18 Linier bred Eg og kjendelig ringere i Tykkelse end i Brede. Dermed trækkes tykke Spaaner, f. Ex. af Støbejern. for at sprænge Støbeskallen bort uden at røre den. Dette Arbejde er grovere end Eiilning, men nemmere og billigere saavel i Folkeløn som i Redskaber. Eller det kan være en Krydsmejsel, mere tyk end bred, ofte rundet, sjeldeD over 3 Linier bred. Den er bestemt til at gaae i Dybden, dels (som Forberedelse for den brede Mejsel ved Arbejde paa større Flader til Lettelse og Ledning, dels til Noter, f. Ex. Laase i Axler og Nav. Mejsler drives altid med Hammeren. Gravstikker, til finere Arbejder, trykkes derimod med Haanden: de have derfor Angel og Skaft, undertiden i Form af en Paddebat, der passende kan afplattes paa den nederste Side. De bruges til Bogstav- og Liniegravering, til alskens Staalstempler, til Ciselering af smaat Kunststøbegods. De forekomme i mangfoldige Former, hyppigst kvadratiske — vel ogsaa rombeformige uden Forkrypning eller Krumning. For at spare Slibning, buler man undertiden Siderne. Navnet Gravstikke bruges ogsaa urigtig til de Redskaber, hvormed finere Afdrejninger, vel ogsaa Afhøvlinger i Metal foretages. Hov/c ere som brede, eensidig tilslebne Mejsler, eller store Grav- stikker, hvis Indtrængen begrændses, og hvis Styring lettes ved en Stilling. De ligne i Hovedsagen Høvle til Træ; men de maa være tunge og have en haard Saal. Man har dem af Træ med Jernsaal, oftere og bedre som en støbt Jernkasse, bedst forsynet med en Staalsaal, som man lettest hærder i to særskilte Stykker, der eengang for alle skrues fast og slibes plane ieet. Staalet (,,Jernetu) stilles og befæstes med Skruer, oftest lodret, bedre dog paaskraa eller idetmindste med hældende Eg, i hvilket sidste Tilfælde man ikke kan slibe det nær op. Det er af Støbestaal, ofte tandet ved den ene Ende ved fiere Længdefurer paa Forsiden og gierne tilslebet under 65 75u, navnlig efter Haardheden af det Materiale, der høvles. For. at spare Staal ved at slide det nærmere, kan der være to Huller, til at hænge paa Tappen af den bevægelige Møtrik. Det nytter egenlig ikke ved Arbejde i haardt eller halvhaardt Metal at have brede Høvle- staal, da de alligevel kun angribe i ringe Brede. Høvle ere hensigts- mæssigere end File til brede Flader og til Render, især i Messing: men de ere nu fast aldeles fortrængte af Høvlemaskiner.