Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1.
95
A. 3. e.
overvejende hyppigst dog med lige Eg, tosidig tilsleben, og ofte som
bred Mejsel med 3—18 Linier bred Eg og kjendelig ringere i Tykkelse
end i Brede. Dermed trækkes tykke Spaaner, f. Ex. af Støbejern.
for at sprænge Støbeskallen bort uden at røre den. Dette Arbejde
er grovere end Eiilning, men nemmere og billigere saavel i Folkeløn
som i Redskaber. Eller det kan være en Krydsmejsel, mere tyk end
bred, ofte rundet, sjeldeD over 3 Linier bred. Den er bestemt til
at gaae i Dybden, dels (som Forberedelse for den brede Mejsel ved
Arbejde paa større Flader til Lettelse og Ledning, dels til Noter,
f. Ex. Laase i Axler og Nav. Mejsler drives altid med Hammeren.
Gravstikker, til finere Arbejder, trykkes derimod med Haanden:
de have derfor Angel og Skaft, undertiden i Form af en Paddebat,
der passende kan afplattes paa den nederste Side. De bruges til
Bogstav- og Liniegravering, til alskens Staalstempler, til Ciselering af
smaat Kunststøbegods. De forekomme i mangfoldige Former, hyppigst
kvadratiske — vel ogsaa rombeformige uden Forkrypning eller
Krumning. For at spare Slibning, buler man undertiden Siderne.
Navnet Gravstikke bruges ogsaa urigtig til de Redskaber, hvormed
finere Afdrejninger, vel ogsaa Afhøvlinger i Metal foretages.
Hov/c ere som brede, eensidig tilslebne Mejsler, eller store Grav-
stikker, hvis Indtrængen begrændses, og hvis Styring lettes ved en
Stilling. De ligne i Hovedsagen Høvle til Træ; men de maa være
tunge og have en haard Saal. Man har dem af Træ med Jernsaal,
oftere og bedre som en støbt Jernkasse, bedst forsynet med en
Staalsaal, som man lettest hærder i to særskilte Stykker, der eengang
for alle skrues fast og slibes plane ieet. Staalet (,,Jernetu) stilles og
befæstes med Skruer, oftest lodret, bedre dog paaskraa eller
idetmindste med hældende Eg, i hvilket sidste Tilfælde man ikke kan
slibe det nær op. Det er af Støbestaal, ofte tandet ved den ene
Ende ved fiere Længdefurer paa Forsiden og gierne tilslebet under
65 75u, navnlig efter Haardheden af det Materiale, der høvles. For.
at spare Staal ved at slide det nærmere, kan der være to Huller, til
at hænge paa Tappen af den bevægelige Møtrik. Det nytter egenlig
ikke ved Arbejde i haardt eller halvhaardt Metal at have brede Høvle-
staal, da de alligevel kun angribe i ringe Brede. Høvle ere hensigts-
mæssigere end File til brede Flader og til Render, især i Messing:
men de ere nu fast aldeles fortrængte af Høvlemaskiner.