Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
A. 3. d. 96 I. <1. Høvlemaskiner odi. Afretning af Planer, især meget brede, er besværlig ved Fiilning, noget nemmere ved Høvling, atter nemmere ved Plandrejning ; men Trangen til yderligere Lettelse deraf har ført til Konstruktion af Høvlemaskiner baade til almindelig og til speciel Brug, af hvilke dog adskillige ogsaa kunne anvendes — nogle udelukkende — til andre Former end Planer. De fremstille med største Lethed og Nøjagtighed Overflader, der tidligere krævede stor Konst og stor Ulejlighed. T 1830 vare de meget sjeldne, nu ere de uundværlige selv i et maadelig forsynet mekanisk Værksted Til Afretning af en Plan hører 3 Bevægelser: iste Bevægelse danner en retliniet Fure; 2den Bevægelse skaffer flere med den første parallele Furer : S die Bevægelse sørger for, at et nyt Lag kan tages af Stykket. Disse tre Bevægelser ere fordelte og tilvejebragte paa forskjellige Maader i en Række Maskiner, der ikke alle kaldes Høvlemaskiner. a. Fi(emaskiner, et Navti, der ikke betyder Andet, end at Maskinen erstatter Fiilning, kaldtes oprindelig alle Høvlemaskiner ; men snart traadte dette Navn istedet, undtagen for et specielt Slags: Oberhäusers Filemaskine. En Tand faaer her 1ste Bevægelse, Stykket 2den og 3die. En Rigel med Tanden paa sin Ende gjor, styret i et Rør, 12—1 600 Dobbeltbevægelser i Minutten. Stykket er fastspændt, men kan bevæges ved en staaende og en liggende Skrue, tilligemed det, hvorpaa det er befæstet, og som glider i Kulisser. Maskinen bruges kun til Messing odi. især til at afrette meget smalle Flader paatværs, naar Endebegrændsningen vilde genere en Længdebevægelse af Staalet, Navnlig bruges den til Afretningen af de store gjennem- brudte Cirkler til astronomiske Intsrumenter saavel paa Kanterne af Gjennembrudene som paa den konkave Inderkant af Krandsen, idet Cirklen da er opstillet til Drejning om en Tap. b. Slcrabemattkinen er en Modifikation af Filemaskinen, bestemt til at bearbejde Smaating af Jern, navnlig af Smedejern under en langsommere Bevægelse i længere Træk. Staalet, der kan stilles op og ned, er befæstet paa Enden af en prismatik Stang, som glider mellem Kuliser, bevæget ligesom ved Filemaskinen, med en Tap, som kan stilles mere eller mindre excentrisk i en Skive. Stykket ligger gjerne fast paa en lille Slæde, men det kan ogsaa her stikkes paa en Tap til Omdrejning, dog kun for at høvle paa den konvexe Flade f. Ex. Kammerenden paa Bøsseløb, naar den ikke er rund paa hele sin Omkreds.