Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

C. Hovìmnskmpr til almindelig Brug haves af mange Former; som Typus kan betegnes en, hvor on stor vandret Slæde glider med nedadvendte Lister i to lange Baner ovenpaa en stærk Maskinstililng. Paa Slæden kan Stykket befæstes ved Bolte, Kiler ofl., som støtte sig til Huller eller underskaarne Riller i Slæden. Undtagelsesviis befæstes Stykket paa et Underlag, som kan stilles skævt paa Slæden, navnlig for lettere at kunne høvle skraa Facetter paa Drejebænkvanger odi. Slæden paa smaa Maskiner bevæges undertiden med en Forbindelsesstang fra en Krumtap, ja endog med en Vægtstang ved Haanden. Det er dog ulige almindeligere at bruge en Tandstang paa Slædens Underside og et deri indgribende Drev; en fleerløbig Skrue giver dog en finere Bevægelse. Dette giver den Iste Bevægelse. Omvexling af Bevægelsens Retning er nu fast altid automatisk, og Længden afVandringen bestemmes ved flyttelige Knaster paa Slæden, der virke paa en lang Trækstang med andre Knaster. Staalet er befæstet i en Forsætter, der ligger vandret tværsover Stykket. Den stilles højere eller lavere efter Stykkets Højde ved to grove, lange, lodrette Skruer. Forsætterens Hovedstykke er prismatisk med en Rende til en lang Skrue; paa Prismet glider et Skud, naar denne Skrue drejes, hvilket skeer ved en Klinkbevægelse, og det giver den 2den Bevægelse. Paa dette større Skud sidder et mindre, som ved Haanden kan føres lodret ved Hjælp af en lille staaende Skrue, og paa hvilket Staalet er befæstet med Egen ned; dette giver den 8die Bevægelse, og det viser sig altsaa, at i denne gængse Form af Høvlemaskinen faaer Stykket den første, Staalet begge de to andre Bevægelser. Staalet lider altid ved at slæbe paa, under Tilbagegangen, og skjøndt det kan gaae, som ved Skrabemaskinen og ved smaa Høvlemaskiner af forskiellig Art, undgaaer man det dog heller. Oftest løfter man Staalet under Stykkets Tilbagegang, enten ved en Skrue eller ved at lade Staalet dreje sig lidt frem om et Hængsel foroven. Andre foretrække at dreje......Staalet om en lodret Axe, saa det kan skære under begge Bevægelser. Dette giver raskere Arbejde, men ansees af Mange for mindre nøjagtigt, bør dog ialtfald neppe vrages før den sidste Omgang. De eensidig bøvlende Maskiner faae nu fast altid en Tilbagegang, som er raskere end Arbejdsbevægelsen, skjøndt det altid komplicerer Mekanismen. Naar man skal bøvle meget svære Stykker, f. Ex. Dampcylindref paa Grliderfladen, slipper man nemmere ved at lade dem ligge aldeles stille og give Staalet alle tre Bevægelser. Imellem Maskinens Vanger / ^ J kan i forskjellige Højder anbringes et Fundament til at befæste