Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
A. 3. d.
98
I,
Stykket paa. Lave Opstandere paa bred Fod bære Forsætteren og
glide med den henad Vangerne. Denne Konstruktion bar desuden den
Fordel, at man sparer næsten den halve Plads, hvilket betyder
meget, naar Stykkerne ere meget lange.
Hastigheden af den 1ste Bevægelse bør rette sig efter Metallets
Haardhed, Tykkelsen af Spaanen og Maskinens Soliditet; den bør
især være ringe ved første Angreb paa Støbejern, men aldrig ved
■Jern overstige 3 Tommer i Sekunden; derimod kan man paa en solid
Maskine tage Spaaner paa lJH Tomme og derover. Ved Høvling af
File (Staal) uuder Vand skal man uden Skade kunne arbejde langt
raskere og Høvlestaalet dog staae sig meget længere; men dette har
kun en indskrænket Interesse. Meget ofte er Staalet stillet lodret
med Forsiden, bedre dog hældende. Man har ved Forsøg fundet
Hældningsvinklen 55° for Forsiden og 4° for Hælen, (ved Bronce
69° og 3°) fordelagtigst med Hensyn til Kraften. Men ikke at tale
om, at Resultatet vel neppe var blevet ganske det samme ved Jern
af forskiellig Haardhed, har man herved egenlig ikke faaet Svar paa
det vigtigste Spørgsmaal; det kommer ikke saa meget au paa at
spare Kraft som paa at faae Egen til at staae sig, og der vilde vel
atter Staal af forskiellig Beskaffenhed og Hærdningsgrad fordre
forskjellige Vinkler ; maaskee vilde idethele en noget større Egvinkel
end 51" (ved Bronce 66°) være fordelagtigst, især da naar Staalet
er stillet stejlt. Dette bruges mest, fordi det er nemmest. Imidlertid
har man her, ligesom ved Drejning, begyndt at bruge et Stykke
Rundstaal, skævt fastspændt i et Hylster; det kan slides næsten
heelt op.
Ved første Høvling i Støbejern gaaer man i Dybden for at
komme under Støbeskallen; derimod rykker man kun lidt til Siden.
Der behøves altid endnu idetmindste een Overhøvling, fordi Fladen
bliver konvex, naar Støbeskallen fjernes. Som oftest er der endnu
Gruber, for lavt liggende Partier og Spor af Staalet at fjerne ved
end flere Overhøvlinger ; sidste Gang tager man en ganske tynd Spaan
med et bredt Staal.
d. Specielle Hovlemaskiner med særegne Opgaver kunne ikke
holdes skarpt ud fra de almindelige ; de have mangehaande Bestemmelser
og findes især i meget store og specielle Værksteder. Man kunde i de
allerfleste Tilfælde benytte de almindelige, om end ofte kun med Besvær
og uden Fordeel ; men overalt hvor en Maskine skal stadig bruges til
et og samme Arbejde, staaer man sig ved at opgive Almeen-
anvendeligheden og indrette den efter det Særlige. Derved sparer