Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
A. 3. d. 98 I, Stykket paa. Lave Opstandere paa bred Fod bære Forsætteren og glide med den henad Vangerne. Denne Konstruktion bar desuden den Fordel, at man sparer næsten den halve Plads, hvilket betyder meget, naar Stykkerne ere meget lange. Hastigheden af den 1ste Bevægelse bør rette sig efter Metallets Haardhed, Tykkelsen af Spaanen og Maskinens Soliditet; den bør især være ringe ved første Angreb paa Støbejern, men aldrig ved ■Jern overstige 3 Tommer i Sekunden; derimod kan man paa en solid Maskine tage Spaaner paa lJH Tomme og derover. Ved Høvling af File (Staal) uuder Vand skal man uden Skade kunne arbejde langt raskere og Høvlestaalet dog staae sig meget længere; men dette har kun en indskrænket Interesse. Meget ofte er Staalet stillet lodret med Forsiden, bedre dog hældende. Man har ved Forsøg fundet Hældningsvinklen 55° for Forsiden og 4° for Hælen, (ved Bronce 69° og 3°) fordelagtigst med Hensyn til Kraften. Men ikke at tale om, at Resultatet vel neppe var blevet ganske det samme ved Jern af forskiellig Haardhed, har man herved egenlig ikke faaet Svar paa det vigtigste Spørgsmaal; det kommer ikke saa meget au paa at spare Kraft som paa at faae Egen til at staae sig, og der vilde vel atter Staal af forskiellig Beskaffenhed og Hærdningsgrad fordre forskjellige Vinkler ; maaskee vilde idethele en noget større Egvinkel end 51" (ved Bronce 66°) være fordelagtigst, især da naar Staalet er stillet stejlt. Dette bruges mest, fordi det er nemmest. Imidlertid har man her, ligesom ved Drejning, begyndt at bruge et Stykke Rundstaal, skævt fastspændt i et Hylster; det kan slides næsten heelt op. Ved første Høvling i Støbejern gaaer man i Dybden for at komme under Støbeskallen; derimod rykker man kun lidt til Siden. Der behøves altid endnu idetmindste een Overhøvling, fordi Fladen bliver konvex, naar Støbeskallen fjernes. Som oftest er der endnu Gruber, for lavt liggende Partier og Spor af Staalet at fjerne ved end flere Overhøvlinger ; sidste Gang tager man en ganske tynd Spaan med et bredt Staal. d. Specielle Hovlemaskiner med særegne Opgaver kunne ikke holdes skarpt ud fra de almindelige ; de have mangehaande Bestemmelser og findes især i meget store og specielle Værksteder. Man kunde i de allerfleste Tilfælde benytte de almindelige, om end ofte kun med Besvær og uden Fordeel ; men overalt hvor en Maskine skal stadig bruges til et og samme Arbejde, staaer man sig ved at opgive Almeen- anvendeligheden og indrette den efter det Særlige. Derved sparer