Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
A. 3, g.
112
ï.
med et Vendejern, der sættes paa en fiirkantet Angel. Ligesom ved
Torne har man dem af forskiellig, dog altid større Slankhed end
Tornenes. De slankeste give de regelmæssigste Huller ; men der
behøves flere af dem i Svite mellem de samme Grændser. Smedene
bruge ofte fi ir kan te de Rivaler. De bide godt, men arbejde raat,
dog ikke til Geværløb af svejset Jern, hvor de løbe meget hurtigt
og der bruges mange efter hinanden, der føres heelt ud; dertil ere
de ogsaa undertiden snoede. Almindeligst ere fem kantede Rivaler,
især indtil 2—3 Liniers Tykkelse ; 6 og flere Ege styre vel godt,
men skære slet, med mindre Siderne hules, og de udføres da vanskelig
nøjagtige. Runde Rivaler ere lette at udføre gode, naar de ere tykke
nok til at afdrejes, og de"bande bide og styres godt. Haner udrives
ofte først med eu riflet Rival, fuldendes derpaa med en fiirkantet
med Sider, som ere udfyldte med indskudte Træstykker.
Overgangen fil større Redskaber dannes først af eu halvrund
Rival med løs Træryg, under hvilken der efterhaanden kan indlægges
Blikplader; dernæst af en Borestang med to Skær. Begge føres
bedst i en Borestilling med en Tværstang eller i en Boremaskine.
Udbor cmmkiner (Boremaskiner). Til store Cylindre faaer
Borestangen et Hoved med 3-8 Skær, der efterhaanden stilles udad,
f. Ex. med Kiler i Bunden. Ved den første Udboring i Støbejern
bør Skærene arbejde med en Kant frem, ved de senere Boringer og i
Metaller uden Støbeskal er det bedre at bruge afskraaede Skær, fordi
de arbejde glattere. Af Hensyn til Rystelser, der saa let vilde ind-
træde, bør man indskrænke sig til at arbejde med hejst 1 1 ij Tommes
Hastighed. Udboremaskiner have vel alle Cylinderen befæstet, saa
Borehovedet faaer baade den roterende og den fremadskridende
Bevægelse. Der gives imidlertid flere Tilfælde:
a. kiggende Udboremaskiner havç Cylindren aaben for begge
Ender, med 1 1U Gang omslynget Kjede befæstet~paa to skraa Knægte,
der med Skruer stilles i passende Afstande paa et gjennembrudt
vandret Underlag og befæstes ved Skruebolte. Saaledes er det ordnet
ved hver Ende af Cylindren tæt ved Kraven, og man kan altsaa,
ved at stille paa disse fire Knegte, skaffe Cylinderens Axe nøjagtig
vandret og i Maskinens Axe.
b. Stadende Udboremaskiner. Cylinderen har beholdt sit
Dødhoved og staaer paa det, f. Ex. i en Brønd, mod hvis Sider
den stilles ved Skruer; omsider befæstes den ved Tryk paa den
nederste Krave. Efter Boringen fjernes Dødhovedet ved Boring af
en Række Huller og Mejsling; ved de liggende Udboringer er dette
*