Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
A. 3, g. 112 ï. med et Vendejern, der sættes paa en fiirkantet Angel. Ligesom ved Torne har man dem af forskiellig, dog altid større Slankhed end Tornenes. De slankeste give de regelmæssigste Huller ; men der behøves flere af dem i Svite mellem de samme Grændser. Smedene bruge ofte fi ir kan te de Rivaler. De bide godt, men arbejde raat, dog ikke til Geværløb af svejset Jern, hvor de løbe meget hurtigt og der bruges mange efter hinanden, der føres heelt ud; dertil ere de ogsaa undertiden snoede. Almindeligst ere fem kantede Rivaler, især indtil 2—3 Liniers Tykkelse ; 6 og flere Ege styre vel godt, men skære slet, med mindre Siderne hules, og de udføres da vanskelig nøjagtige. Runde Rivaler ere lette at udføre gode, naar de ere tykke nok til at afdrejes, og de"bande bide og styres godt. Haner udrives ofte først med eu riflet Rival, fuldendes derpaa med en fiirkantet med Sider, som ere udfyldte med indskudte Træstykker. Overgangen fil større Redskaber dannes først af eu halvrund Rival med løs Træryg, under hvilken der efterhaanden kan indlægges Blikplader; dernæst af en Borestang med to Skær. Begge føres bedst i en Borestilling med en Tværstang eller i en Boremaskine. Udbor cmmkiner (Boremaskiner). Til store Cylindre faaer Borestangen et Hoved med 3-8 Skær, der efterhaanden stilles udad, f. Ex. med Kiler i Bunden. Ved den første Udboring i Støbejern bør Skærene arbejde med en Kant frem, ved de senere Boringer og i Metaller uden Støbeskal er det bedre at bruge afskraaede Skær, fordi de arbejde glattere. Af Hensyn til Rystelser, der saa let vilde ind- træde, bør man indskrænke sig til at arbejde med hejst 1 1 ij Tommes Hastighed. Udboremaskiner have vel alle Cylinderen befæstet, saa Borehovedet faaer baade den roterende og den fremadskridende Bevægelse. Der gives imidlertid flere Tilfælde: a. kiggende Udboremaskiner havç Cylindren aaben for begge Ender, med 1 1U Gang omslynget Kjede befæstet~paa to skraa Knægte, der med Skruer stilles i passende Afstande paa et gjennembrudt vandret Underlag og befæstes ved Skruebolte. Saaledes er det ordnet ved hver Ende af Cylindren tæt ved Kraven, og man kan altsaa, ved at stille paa disse fire Knegte, skaffe Cylinderens Axe nøjagtig vandret og i Maskinens Axe. b. Stadende Udboremaskiner. Cylinderen har beholdt sit Dødhoved og staaer paa det, f. Ex. i en Brønd, mod hvis Sider den stilles ved Skruer; omsider befæstes den ved Tryk paa den nederste Krave. Efter Boringen fjernes Dødhovedet ved Boring af en Række Huller og Mejsling; ved de liggende Udboringer er dette *