Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
I den Tid, hvori Boret, gjør I Omdreining mere end Metriken, vil det skride en Skruegangs Højde frem. Denne Fremskriden er over- maade langsom, især ved første Boring i store Jernkanoner. Den kan ved første Boring i middelstore Jernkanoner passende være 1 Skrupel (' u Linie) for hver relativ Omdreining af Kanonen og Boret, der hver drejer sig i sin Betning. Fra Støbningen er Axen altid noget i knækket istedetfor i ret Linie ; man opsøger to foreløbige Understøttelsespunkter, som give en rimelig Axe i Kanonen, lægger den med disse Steder paa Kodser og hugger Ansatsen tilrette med Mejsel. Kanonen bringes op i Maskinen, indspændes, støttes foran paa det valgte Sted, indtil Hovedet er drejet af, derefter ved dette. Dødhovedet drejes eller saves af Hovedet drejes derpaa af for Enden, der neddrejes en dyb Tragt, Enden males med Limfarve, Støbejern hvid, Bronce sort, og deri gjores flere fine og tætte Stik i, tæt udenfor og flere indenfor Kalibercirklen, for at man stadig kan kontrollere Hullets Koncentricitet. Man borer først med et spidst Bor, det sædvanlige med to Facetter og en lille Eg for Enden, saa med et for Enden rundt, dernæst med ei flad! Bor. Tiisids! bruges Kaliberboret med. to Skær, som kunne korrigeres flint i deres Stilling. Under Boringen afkøles Kanonen stærkt udvendig, fordi der udvikles megen Varme. f ortænkere føres som Bor i Sving ofl. ; de ere ogsaa under- tiden af samme Form, navnlig som de almindeligste Spydbor. Hensigten er at danne især tragtformige Udvidelser af Borehullers Munding. I Beglen bruges en Staalkegle, oversaaet med Furer; til cylindriske og kugleformige Forsænkninger bruges tilsvarende Forsænkere eller flade Bor med Kalibertap. Til Ubrmagerarbejde bruges et lille, vel styret fladt Bor uden Tap. g. Udboring. Cirkulær Afhøvling. Udboring tilsigter en Korrektion af Formen, ofte tillige af Størrelsen af et boret, støbt eller udhugget Hul. Til alle smaa Huller bruges Rivaler, afkortede slanke Kegler eller Pyramider fra en fiin Synaals indtil omtrent 2 Tommers Diameter, indskrevne i en Kegleoverflade og berørende den mindst i 3 Elementer, saa intetsteds 180u ere uberørte. Mindst et af de berørende Elementer er en Eg med temmelig stor Kantvinkel. De ere af Støbestaal, hærdede og gult anløbne, Længden lx/a— 9 Tommer; de tykkeste ere gjerne længst. De mindste trilles med et tyndt cylindrisk Skaft, noget større føres med et tykkere, helst 8-kantet Skaft, endnu større i/rit • &'3