Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I den Tid, hvori Boret, gjør I Omdreining mere end Metriken, vil
det skride en Skruegangs Højde frem. Denne Fremskriden er over-
maade langsom, især ved første Boring i store Jernkanoner. Den
kan ved første Boring i middelstore Jernkanoner passende være
1 Skrupel (' u Linie) for hver relativ Omdreining af Kanonen og
Boret, der hver drejer sig i sin Betning.
Fra Støbningen er Axen altid noget i knækket istedetfor i ret
Linie ; man opsøger to foreløbige Understøttelsespunkter, som give
en rimelig Axe i Kanonen, lægger den med disse Steder paa Kodser og
hugger Ansatsen tilrette med Mejsel. Kanonen bringes op i Maskinen,
indspændes, støttes foran paa det valgte Sted, indtil Hovedet er
drejet af, derefter ved dette. Dødhovedet drejes eller saves af
Hovedet drejes derpaa af for Enden, der neddrejes en dyb Tragt,
Enden males med Limfarve, Støbejern hvid, Bronce sort, og deri
gjores flere fine og tætte Stik i, tæt udenfor og flere indenfor
Kalibercirklen, for at man stadig kan kontrollere Hullets Koncentricitet.
Man borer først med et spidst Bor, det sædvanlige med to Facetter
og en lille Eg for Enden, saa med et for Enden rundt, dernæst med
ei flad! Bor. Tiisids! bruges Kaliberboret med. to Skær, som kunne
korrigeres flint i deres Stilling. Under Boringen afkøles Kanonen
stærkt udvendig, fordi der udvikles megen Varme.
f ortænkere føres som Bor i Sving ofl. ; de ere ogsaa under-
tiden af samme Form, navnlig som de almindeligste Spydbor. Hensigten
er at danne især tragtformige Udvidelser af Borehullers Munding. I
Beglen bruges en Staalkegle, oversaaet med Furer; til cylindriske
og kugleformige Forsænkninger bruges tilsvarende Forsænkere eller
flade Bor med Kalibertap. Til Ubrmagerarbejde bruges et lille, vel
styret fladt Bor uden Tap.
g. Udboring. Cirkulær Afhøvling.
Udboring tilsigter en Korrektion af Formen, ofte tillige af
Størrelsen af et boret, støbt eller udhugget Hul.
Til alle smaa Huller bruges Rivaler, afkortede slanke Kegler
eller Pyramider fra en fiin Synaals indtil omtrent 2 Tommers Diameter,
indskrevne i en Kegleoverflade og berørende den mindst i 3 Elementer,
saa intetsteds 180u ere uberørte. Mindst et af de berørende Elementer
er en Eg med temmelig stor Kantvinkel. De ere af Støbestaal,
hærdede og gult anløbne, Længden lx/a— 9 Tommer; de tykkeste ere
gjerne længst. De mindste trilles med et tyndt cylindrisk Skaft,
noget større føres med et tykkere, helst 8-kantet Skaft, endnu større
i/rit • &'3