Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

t. 121? A . 3. i—k. Tomme Jernplade, hvilket er omtrent 1 '3 mere end angivet ved Klipning. En yderst simpel hydraulisk Lokmaskine er især tjenlig til Repara- tionsarbejde og udbreder sig derfor paa Skibe. Den har Stemplet siddende paa et opadvendende hydraulisk Plungerstempel af f. Ex. 3 Tommers Diameter ; skruer man en 1 ‘Z, Tomme tyk Skrue lodret ned i Vandet over Stemplet, saa vil Skruens Tryk virke 4 - dobbelt paa Stemplet, og en enkelt Mand kan med en Vægtstang paa 15—18 Tommer gjennem Skruens Hoved let trykke 1 a Tommes Huller gjennem en a/8 Tomme tyk Plade. f. Undertiden bruger man direkte Dampudhuggemaskiner, vel altid med Haandstyring. Som oftest er det vel en Nittemaskine — hvorom, senere — , der ved Ombytning af Arbejdsorganer tjener til Udhugning. Naar Udhugningerne ikke ere aabne ved den ene Side, som ved Savtænder, maa man have en Skærm odi, til at holde Pladen tilbage, naar Stemplet stiger. Endvidere behoves et Anslag til at bestemme Hullernes Afstand fra Pladens Kant, endelig en Tand, der afmaaler Hullernes indbyrdes Afstand, som meget vexler. Ved Udhugning af lange Strimler, navnlig med tætte Huller (Knapper, Mønter, Fænghætter) bruger man ogsaa automatisk Bevægelse for Strimlen stødeviis. Anvendelsen af Udhugning er meget udstrakt fra det allertyndeste Blik indtil tommetykke Stænger. Snart bruger man Hullets Omgivelser, o art. de udhugne Blanketter. Det Første er Tilfældet med Savtænder, Nittehuller i Jernblik til Dampkjedler og Vandkasser, i Jernstænger til Konstruktioner, Nøglehuller, Gittere og Gallerier af Blik. Det Andet ved Mønter, Knapper, Hjul til smaa Uhre med Tænder, ialfald med Hullerne mellem Armene, Laasedele, Møtriker med Huller, der enten udhugges forud eller bagefter. Da Jernet har ringere Tværstyrke, spalte deslige Møtriker meget lettere end de smedede. Endelig bruges Udhugning ofte i f orening med Stampere og Stempler af tilsvarende Form til fabrikmæssig Tilvirkning af mangfoldige Varer af tyndt Blik, f. Ex. Spænder, Smykker (ægte og uægte), Ringe til Snørehuller, Kakkelovnsborder, Kjedeled, Folieflitter, Bogstaver til Skilte og mangfoldige flere. k. Til sii bui foretages ikke blot til Skærpning af haarde Staalege, men tillige paa uhærdet Staal, Støbejern og Smedejern. Sammenlignes Slibning med Filning, saa har hver sine Fordele. Man kan slibe i haardere Mate- rialier, navnlig hærdet Staal og hvidt Støbejern, ogsaa Støbeskallen