Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
A. 3. k. 128 I. paa graat Jern; man kan dernæst ved Benyttelse af Elementarkraft spare meget i Værktøj og Arbejdsløn. Derimod er man indskrænket til visse, især simple Former, medens bilen har langt større Frihed, og i Reglen til maadelig Nøjagtighed, naar man ikke sliber med mekaniske Hjælpemidler. Man sliber gjerne Skallen af Jernstøbegods, tidligere fast alle Bøsseløb, File, Bordknive og Gafler, Klinger, Leer. Rundt Støbegods efterslibes gjerne under Omdreining med et tilholdt Stykke Sandsten. Ellers bruges Kanten, sjelden Fladen af roterende skriveformige Stene med indtil 10 Fods Diameter til Be- gyndelse og indtil 12 Tommers Tykkelse. Grove Stene arbejde hurtig og billig , men give en grov Over- flade. Hurtig Bevægelse giver hurtigt Arbejde og en Sin Overflade, og der slides forholdsviis mindre af Stenen; denne holder sig bedre rund og koster forholdsviis mindre Kraft. Til stort Arbejde, hvor man ikke synderlig er udsat for at tage for meget bort, fore trækker man derfor store, grove, rask omløbende Stene. Man begynder f. Ex. ved store Stene med 40 Fods Hastighed ; i Undtagelsestilfælde gaaer man meget videre, i Synaalefabrikerne f. Ex. indtil 100 Fod. For at undgaae vidtløftige Apparater, beholder man gjerne Vinkel- hastigheden uforandret, saa Omfangshastigheden aftager ved Slidet : man bruger nemlig ikke gjerne Remforplantelse. Faren for en Sprængning, der kan anrette store Ødelæggelser, sætter Grændsen for Hastigheden. Ofte giver man Stene til Slibning af grove Værktøjer en urimelig ringe Hastighed. Befæstelsen er ved smaa Stene almindelig og simpelt med dobbelte Kiler mellem det flirkantede Hul og den langt tyndere firkantede Axel. Hvor der er Fare for Sprængning, bruger man gjerne et Kryds paa hver Side af Stenen, begge indbyrdes forbundne med 4 gjennemgaaende Bolte. Naar Stenen er afslidt til Bolthullerne, kan man hugge af Armene og bruge nye Bolthuller indenfor; dog bør man heller sætte den paa en ny, raskere løbende Axel med Kryds eller Kiler. Man har i Frankrig dannet ringförmige Stene af flere Stykker, samlede med Svalehale paa Omkredsen af et stærkt Hjul; Hastigheden kan være 50 Fod. Et Garnitur skal koste a/3 mod en heel Sten og vare ligesaa længe. Hovedsagen skulde imidlertid være, at man stadig kom til at arbejde med stor Radius og altsaa undgik Tabet ved væsenlig forringet Omfangshastighed. Ter Slibning gaaer hurtigt, især naar man jevnlig hugger Stenens Slibeflade ru; men haarde Staalsager anløbe let, og Sten- samt Jernstøvet er farligt for Brystet. Man bruger en vaad Klud at