Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

I. 13 À. 1. a. denne Sag (f. Ex. halvrunde File). Den undgaaes tildeels ved at rette de glødende Sager inden Afkølingen, File ved smaa Slag med en Træhammer. Da udskilt Kulstof ved Hamring forbindes med 7 , , ■> rt ' Jernet, vil den hamrede Side være fjernere fra Smedejern, altsaa . hærdeligere end den anden; den vil altsaa udvide sig stærkere ved Afkølingen og maa derfor holdes lidt konkav. b. Ueensartet Staat udvider sig ueens ved Hærdningen; naar saadanne blødere og haarJere Dele ligge usymmetrisk, kan det fremkalde Kastniug. C. Kastning og Hidse) opstaae let ved ulige hurtig Afkeiiug: de tykkeste og de sidst neddyppede Dele udvides mindst; dernæst ville Hjørner, Kanter, Yderflader og det indre afkøles ulige hurtigt, derfor udvide sig forskiellig! og ikke længer passe til hinanden: de stræbe at skilles, og denne Bestræbelse, der voxer med Dimensionerne, men stærkere end disse, vil omsider faae Overmagt over Sammenhængs- kraften, og Delene skilles da ad, der opstaaer i lærderid ser. Man uaaer derfor snart, især ved ret kulstofrigt Staal, en Grændse,* udover Af’- 'r' - s hvilken ikke Staal kan hærdes heelt eller engang blive haardt i det Indre. For nogenlunde at imødegaae denne Bestræbelse til at skilles ad, anvender man Midler til at forhale Afkølingen af de meest udsatte Dele ved Bedækning eller ved visse Regler for Neddypningen: Barbeerknive dyppes saaledes xned Ryggen ned, File og andre lange Sager paalangs; store Staalva’.ser faae en læerbeklædning for Enderne; Stempler hærdes undertiden omgivne med en stærk Jernring eller ved en stærk Vandstraale, ført lige mod Midten af Fladen. Undertiden maa man under Hærdningen beskytte Staalet mod Iltning af Overfladen, det være ved en Bedækning, der ikke falder af i Ilden (File) eller ved en heel Omgivelse af Kulpulver i en Kasse (Stempler). Fremmede Bestanddele. Alt Jern indeholder Kulstof; oftest findes der tillige andre Indblandinger, hroraf de fleste ere skadelige. MJogan og Silicium ville i Marsovnen gjerne danne kiselsuurt Manganilte, der gaaer i Slaggen; de kunne derfor vanskeligt lindes forenede i Jernet; det er kun Overskudet af et af dem, der kan ventes. Silicium bor ikke findes i det Jern, der tages i Brug; men det giver stærk Hede ved Forbrændingen, letter derfor Friskningen og ønskes gjerne i Baajern, , som skal give Smedejern. Mangan virker derimod til at holde Kulstoffet opløst i Jernet og betragtes derfor som en uundværlig