Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

I. 135 A. 4. c. Metaller : Nikkel, Platina. Staat og Smedejern ; man har vel paastaaet, at ; elv og KobB'er'lküraF være svejselige ; men det har ialfald ingen praktisk Interesse , da Svejsvarmen , om en saadan er til, er altfor vanskelig at træffe. Snarere er Blyets Forhold under Presning af Bor over fastsiddende Torn af denne Art. Nikkel bearbejdes slet ikke ublandet. Platina svejses kun sjelden i kompakt Tilstand. Jeg- har hørt Folk, som have forsøgt det, paastaae, at det er usvejseligt; Andre have fundet, at det lader sig gjøre , naar en Flamme stryger over Ambolten, medens man svejser; atter Andre paastaae, at det ei- let at svejse, naar det blot er rent. Vist er det, at Iridium skader vejseligheden , fremdeles at de smaa Dimensioner , den høje Svejs- hede, den stærke Värmeledning og Mangelen paa en Varmekilde som Jernets raske Iltning alle maa vanskeliggjøre Svejsningen ved at fremkalde en hurtig Afkøling. Anderledes med Platinasvamp. Jeg veed ikke, hvor almindelig Platina nu smeltes i Knaldluftflamme ; men tidligere blev al Platina samlet ved Svejsning af Svamp. Alle reducerede Metalpulvere have, saalænge de ere uberørte af et haardere Legeme, en. stærk 'intreevne, der dog neppe kan tjene til en ligesaa inderlig Forening som en egenlig Svejsning. Man benytter den ved Platinasvamp paa den Maade, at man river den i vaad Tilstand fiin i en Morter af Træ eller Messing med en lignende Pistil, samler den, presser den under et meget stærkt Tryk til lave Cylindre, som man udsætter for 36 Timers stærk Hvidglødhede, hvorved de synke sammen ved deres egen Vægt. Kobber skal kunne svejses med et Svejsepulver af 1 Borax og 3 fosforsuur Natron, bedre men kostbarere fosforsuur Natron - Ammoniak uden Borax ; begge Pulvere gjøre Kobberilte flydende. Smedejern og S toal svejses ofte , Jern saavel til Jern som til Staal, sjeldncre Stadi til Staal. Om Forholdet mellem Jernets og Staalarternes Svejselighed er det Fornødne allerede meddeelt. Stykke-,ir tilpasses forud, saa Slagene strax kunne bevirke en Forbindelse; dog bør Midten røre før Bandene, for at det Umetalliske kan blive udpresset. Ophedningen især af smaa Stykker og af Staal bør være hurtig, og kan man end ikke fuldstændig beskytte dem mod Luften , saa bør Vindstrømmen idetmindste ikke træffe dem direkte i Ilden. Det er ved en Esse en ikke meget let Sag at give „Hede“ uden uforholdsmæssig Tab af Tid, Kul og Jern. G lodskal len maa ti jer es flydende, for at den kan drives ud, derfor kaster man Sand paa det. glødende Jern, kort Tid før det har faaet Svejsheden. De kulstofrigere Staalsorter , som ikke skulle ophedes saa stærkt, maa