Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

have et Tilslag, som giver mere letflydende Slagge: Glaspulver, brændt Leer, Sandstenspulver, oftest dog Borax , blandet med Sand for at spare. Man har anbefalet Salmiak og Cyanjernkalium, der turde være for kostbare og af tvivlsom Nytte i denne Retning. Jernets Svejshede kjendes paa en stærk Sprutten. De fine Staalsorter taale ikke den samme Hede, ialfald ikke uden at de ere indesluttede af Jern; ellers bør man ophede Staalet for sig til en svagere Hede — ved Støbestaal er det nødvendigt. Svejsningen, skeer gjerne ved meget hurtige Hammerslag. Ved smaa Stykker er dette aldeles nødvendigt, for at de ikke for tidlig skulle afkøles; jo større Stykkerne ere, desto kraftigere maa Slagene være, om end mindre hurtige. Meget store Stykker svejses ikke let heelt igjennem uden ved de store, langsomt gaaende Damp- hammere, ja man har saa store Stykker, at de vanskelig blive tætte ved Hammerslag, men sikkrest ved hydrauliske Pressehammere (Kanoner). Naar Sfcaal og Jern sammensvejses, maa man forud beregne, at Staalet strækkes langt mindre end Jernet saavel under Svejsningen som under Udsmedningeu. Svejs fugen bør være fiin udvendig; ved Hamring alene kan den ikke ganske fjernes; vil man skjule den uden at sletfile Stykket, saa borthugger man Randen med en Mejsel og overhamrer derpaa Stykket. Ved Rulning bor Fugen aldeles forsvinde; det er ikke noget godt Tegn, naar der bliver en mørk Linie tilbage. Jo længer Udsmedningen især i Svejshede forsættes, desto inderligere, bliver Forbindelsen ; men selv i Dampkedelblik . som har været saa stærkt behandlet efter Svejsningen ved Jernets Tilberedning, har man, naar det er blevet stærkt angrebet i Brugen, kunnet see samtlige oprindelige Jernlag skilles ad. Ophedningen skeer i det Store olige bedst i en Fiammeovn. Derved spares meget Jern, Kul og Tid. Foran Døren lægger man en Klump Stenkul, da vil Trækket gjennem Utætheder eller et Kighul fremme og ikke , som ellers , skade Ophedningen. I Ovnen bliver Ophedningen mere jevn over det Hele. Naar man bruger en Esse, saa er det en Koge i. al en Svejsning skal v»f$ borti Dm lykkes vanskelig at faae og bevare tilstrækkelig stærk Flede paa mere end 2—3 Tommers .Længde paa eengang , og lange Svejsninger f. Ex. paa Geværløb, tages derfor stykkcviis. En Eftersvejsning, hvorved Jernet alene ophedes udenfra, hjælper sjelden, helst da man jo ikke kan faae Glødskallen ud , og man udsætter sig altsaa for at faae en usund Svejsning ved at tage mere for paa'eengang.