Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

stiv. Hovederne slaaes enkeltviis paa, efterat Stifterne ere indspændte i større eller mindre Riller i K.jæfterne af en Skruestik eller Klob eller lignende Redskab, helst til at lukke med et Traad. Flade Hoveder slaaes med en almindelig Hammer; kegleformige Hoveder faae en tragtformig udvidet Rille; halv kugleformige slaaes med en Punsel eller ei kaldværk, som løftes med et Traad. Maskinarbejde er mange Gange, men længe uden Held forsøgt med forskjellige Maskiner. Ved dem alle dannes Stifterne stadig i samme Retning, og enten saa Hovedet dannes paa Traadens forreste Ende, saa dens Spids slutter sig til den næste Stifts Hoved eller omvendt, saa er der samme Række Opgaver at løse ; men de følge ikke i samme Orden, Kommer Hovedet paa den forreste Ende, saa bliver l) Traaden skudt frem; 2) Traaden klemt fast; 3) Hovedet presset paa; 4) Traadstykket af klippet eller af knebet; 5) Spidsen samtidig dannet; 6) Den færdige Stift kastet tilside , saa en ny kan blive dannet. Hanner man omvendt Spidsen paa den forreste Ende, saa bliver Rækken gjerne følgende: 1) Traaden skydes frem; 2) Stykket af klippes eller afknibes ; 3) det klemmes fast ; 4) Hovedet presses paa; 5) Spidsen dannes; 6) Stiften kastes tilside. Traaden drives frem med et Organ, der i Principet ligner en Stødtang, forsaavidt som det under stadig krem- og Tilbagegang fører Traaden med kun den ene Vej; det kan ligne en Høvl, hvor Jernet den ene Vej tager fat, den anden Vej glider paa Traaden. Retningen skeer ved at trække Traaden mellem 2 Rækker Ruller, der kunne stilles, saa de virke omtrent som Stifterne i et Rettetræ. Hovedet trykkes paa som ved Klipsøm eller slaaes paa ved et Stempel , der drives frem ved Skruefjere, hvis Antal og Stivhed afpasses efter Stifternes Tykkelse. Spidsen har man dannet paa flere Maader. Man har ved cirkulær Afhøvling drejet den paa med en ru Staaltragt; dette duer knap nok til de tykkeste Stifter , da Spidsen bliver altfor sløv og desuden faaer Tværrifler. Man har ogsaa dannet den med Spidsring under en Rulning, ligesom ved Haandarbejdet. Bedst er det dog vistnok at danne dem ved Af knibning. Her vilde allerede det forbedre Forholdene, at Spidsen skal støde til en flad Ende ikke til en anden Spids ; men man har desuden indrettet Staalkjæber, hver med 3 sammenstødende Ege , af hvilke den ene kniber Traaden tværsover, men samtidig to andre skraat tilløbende danne Spidsen ved at bort- knibe tn s maa trekantede Fliser af Metallet.