Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
ff&åPépiA denne Maade dannes ogsaa Nagler til Jernbaneskinner, der tilspidses ved Frihaandssmedning. Man bar ogsaa en Maskine, paa hvilken man foroven lægger en glødende Stang op imod et Anslag for Enden; en Sax klipper det bestemte Stykke af den ; det bringes ned til et lavere Punkt, hvor Hovedstemplet netop vandrer frem, saa det trykker Nitten ind i en passende Huulning, indtil den støder mod en Stopper, der siden kan støde Nitten ud. Der løber Svalevand i en Kanal udenom Huulningen, og en Straale træffer Saxen for hvert Klip. Stifter af Jerntraad, de mindste ogsaa af Messing, bruges over- alt omtrent fra V4 til 1 Tommes Længde, i Frankrig op til ca. 3 Tommer. Under alle Omstændigheder bruger man stivtrukken Traad. Fed det nu forældede Haand arbejde begynder man med at rette Traaden : den tykke ved Trækning gjennem et Trækhul, der ikke mærkelig fortynder Traaden; den tyndere ved et Rettetræ, hvorpaa 7 Stifter ere stillede saaledes, at Traaden, der trækkes ud imellem dem, tvinges til at bugte sig vexelviis tilhøjre og til venstre med efterhaanden fladere Bugter. De rettede Traade, i Længder paa 2 — 3 Fod, spidses for Enderne mange paa eengang, enten paa en meget haard Sandsten eller paa en Spidsring, en Jernskive paa omtrent 6 Tommers Diameter, belagt paa Kanten med filehugget, hærdet Staal. Traadene rulles under Spidsningen mellem Fingrene, som ere beskyttede mod Meden ved Handsker. Derpaa afklippes Stifter af samtlige Traade undereet efter et Maal, som bestaaer i en halvrund Blikrende med en Bund i den bestemte Afstand fra Enden; Traadene stødes lige med Spidserne, disse stemmes op mod Bunden, og Traadene afklippes ved Enden af Renden. Derpaa spidser man atter, klipper atter af osv. Tykke Traade afhugges dog strax i Skafter paa en Afskraaer, og disse spidses dernæst paa Kanten af en Sandsten ved at holdes paatværs i en Blikklemme, saa de rulle af sig selv ved Friktionen mod Stenen. Man har paa mange Maader forsøgt paa at danne Spidsen ved Afknibning. Det er i Reglen aldeles mislykket, fordi man vilde danne 2 Spidser mod hinanden. Spidsen bliver trykket bredere for Enden, og Egen bliver altfor stump, selv om Egene paa Af kniberen ere dannede efter en stor Vinkel. Man har ogsaa konstrueret en kompliceret og brøstfældig Maskine til at afknibe dobbelte Skafter saaledes paa Midten, at der skulde dannes fiirkantede Spidser; men disse Spidser due ikke meget, og Traaden maa, for at kunne undergaae denne Behandling, være blødere, end det er tjenligt. Skafterne , som skulde være meget stive , maae blive lidt for bløde, og kun Spidsen, hvor det er mindre vigtig, bliver aldeles haard og ■