Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ff&åPépiA
denne Maade dannes ogsaa Nagler til Jernbaneskinner, der tilspidses
ved Frihaandssmedning. Man bar ogsaa en Maskine, paa hvilken man
foroven lægger en glødende Stang op imod et Anslag for Enden; en
Sax klipper det bestemte Stykke af den ; det bringes ned til et lavere
Punkt, hvor Hovedstemplet netop vandrer frem, saa det trykker
Nitten ind i en passende Huulning, indtil den støder mod en Stopper,
der siden kan støde Nitten ud. Der løber Svalevand i en Kanal
udenom Huulningen, og en Straale træffer Saxen for hvert Klip.
Stifter af Jerntraad, de mindste ogsaa af Messing, bruges over-
alt omtrent fra V4 til 1 Tommes Længde, i Frankrig op til ca. 3
Tommer. Under alle Omstændigheder bruger man stivtrukken Traad.
Fed det nu forældede Haand arbejde begynder man med at rette
Traaden : den tykke ved Trækning gjennem et Trækhul, der ikke
mærkelig fortynder Traaden; den tyndere ved et Rettetræ, hvorpaa
7 Stifter ere stillede saaledes, at Traaden, der trækkes ud imellem
dem, tvinges til at bugte sig vexelviis tilhøjre og til venstre med
efterhaanden fladere Bugter. De rettede Traade, i Længder paa 2 — 3
Fod, spidses for Enderne mange paa eengang, enten paa en meget
haard Sandsten eller paa en Spidsring, en Jernskive paa omtrent 6
Tommers Diameter, belagt paa Kanten med filehugget, hærdet Staal.
Traadene rulles under Spidsningen mellem Fingrene, som ere beskyttede
mod Meden ved Handsker. Derpaa afklippes Stifter af samtlige
Traade undereet efter et Maal, som bestaaer i en halvrund Blikrende
med en Bund i den bestemte Afstand fra Enden; Traadene stødes
lige med Spidserne, disse stemmes op mod Bunden, og Traadene
afklippes ved Enden af Renden. Derpaa spidser man atter, klipper
atter af osv. Tykke Traade afhugges dog strax i Skafter paa en
Afskraaer, og disse spidses dernæst paa Kanten af en Sandsten ved
at holdes paatværs i en Blikklemme, saa de rulle af sig selv ved
Friktionen mod Stenen. Man har paa mange Maader forsøgt paa at
danne Spidsen ved Afknibning. Det er i Reglen aldeles mislykket,
fordi man vilde danne 2 Spidser mod hinanden. Spidsen bliver
trykket bredere for Enden, og Egen bliver altfor stump, selv om
Egene paa Af kniberen ere dannede efter en stor Vinkel. Man har ogsaa
konstrueret en kompliceret og brøstfældig Maskine til at afknibe
dobbelte Skafter saaledes paa Midten, at der skulde dannes fiirkantede
Spidser; men disse Spidser due ikke meget, og Traaden maa, for at
kunne undergaae denne Behandling, være blødere, end det er tjenligt.
Skafterne , som skulde være meget stive , maae blive lidt for bløde,
og kun Spidsen, hvor det er mindre vigtig, bliver aldeles haard og
■