Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I.
167
B. 4 - 5.
dog kun i Nærheden af en Band og saaledes, at det udenfor Liggende
smulrer bort; Glas kan altsaa ikke saaledes deles i to reele Stykker.
til andet Arbejde, er Diamanten spaltet og ved Nitning eller Lodning
befæstet i den rigtige Betning. Enhver anden Kant kradser, med
kjendelig Løsriven af Glasstøv, en bredre, tydeligere, men ikke ret
dyb Linie, istedetfor at den naturlige Kant gjor en formelig Spalte,
der tydelig sees i Brudet. Man kan see et reent Snit vel omtrent
l/so Linie dybt; dertil slutter sig i omtrent 3/20 Linies Dybde stærke
Kruser, som antyde en Spaltning. Fra denne Deling paa ialt omtrent
V5 Linie gaae Bynkerne over i flade Bølger, saa Brudfladen vel i det
Hele gaaer efter en Plan lodret paa Glassets Hovedflader, men ikke
er glat og jevn. Paa denne Maade kan man ikke blot dele det
tykkeste Spejlglas, men endog samtidig to slebne og polerede Glas-
plader, som adhærere. Men holder man Diamanten i en urigtig
Stilling, saa ophører den at skære. Afbrækningen skeer ligefrem
med Haanden; til overmaade lange Snit nær en Kant dog ogsaa med
et Brædt, hvori en Fure i Kanten. Det gaaer kun i rette Linier
Gibs, som ved maadelig Brænding, helst ved 130°—140° O. for
ikke at sintre, har mistet sit Krystalvand, der, hvis Gibsen var reen,
vilde udgjøre ca. 21 Pct., indsuger, naar det atter blandes med
omtrent halv saa meget Vand efter Maal, som det selv fylder, paany
Krystalvand, bliver varm, størkner i Løbet af nogle Minutter, udvider
sig og kan derfor give meget skarpe Afstøbninger. Ved Ombrænding
faaer man „forloren Gibsu, der altid indeholder megen Anhydrit (det
er sammensintret Gibs, som ikke kan indsuge Vand), derfor modtager
mindre Vand, størkner hurtigere, bliver skorere, støber sig mindre
skarp og har derfor ingen Værdi.
ved Udrøring. Den alunerede Gibs brændes længe i brunrød Varme, a-'.i
pulveriseres, udrøres i en reen (jernfri) jklunopløsning og udstøbes. &*•**£*
Den størkner langsom, men giver en haard Masse, der baade mod- r*
bruges til flade Sager, da den synker i Formen.
andre Indblandinger, der forstørstedelen forhal
Skæring med Diamant, er derfor langt mere anvendelig. Som
eller korte, meget flade Buer, med mindre man vil smulre Glasset bort
paa den ene Side af Snittet med et Krislejern,
5. Støbning af Gibs.
Gibs kan hærde s ved Alun. Brændt Gibs aluneres i en stærk,
jernfri Alunopløsning, enten i Stykker ved Henliggen, eller som Pulver
staaer kogende Vand og Begn i Maanedsviis.