Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
I. 167 B. 4 - 5. dog kun i Nærheden af en Band og saaledes, at det udenfor Liggende smulrer bort; Glas kan altsaa ikke saaledes deles i to reele Stykker. til andet Arbejde, er Diamanten spaltet og ved Nitning eller Lodning befæstet i den rigtige Betning. Enhver anden Kant kradser, med kjendelig Løsriven af Glasstøv, en bredre, tydeligere, men ikke ret dyb Linie, istedetfor at den naturlige Kant gjor en formelig Spalte, der tydelig sees i Brudet. Man kan see et reent Snit vel omtrent l/so Linie dybt; dertil slutter sig i omtrent 3/20 Linies Dybde stærke Kruser, som antyde en Spaltning. Fra denne Deling paa ialt omtrent V5 Linie gaae Bynkerne over i flade Bølger, saa Brudfladen vel i det Hele gaaer efter en Plan lodret paa Glassets Hovedflader, men ikke er glat og jevn. Paa denne Maade kan man ikke blot dele det tykkeste Spejlglas, men endog samtidig to slebne og polerede Glas- plader, som adhærere. Men holder man Diamanten i en urigtig Stilling, saa ophører den at skære. Afbrækningen skeer ligefrem med Haanden; til overmaade lange Snit nær en Kant dog ogsaa med et Brædt, hvori en Fure i Kanten. Det gaaer kun i rette Linier Gibs, som ved maadelig Brænding, helst ved 130°—140° O. for ikke at sintre, har mistet sit Krystalvand, der, hvis Gibsen var reen, vilde udgjøre ca. 21 Pct., indsuger, naar det atter blandes med omtrent halv saa meget Vand efter Maal, som det selv fylder, paany Krystalvand, bliver varm, størkner i Løbet af nogle Minutter, udvider sig og kan derfor give meget skarpe Afstøbninger. Ved Ombrænding faaer man „forloren Gibsu, der altid indeholder megen Anhydrit (det er sammensintret Gibs, som ikke kan indsuge Vand), derfor modtager mindre Vand, størkner hurtigere, bliver skorere, støber sig mindre skarp og har derfor ingen Værdi. ved Udrøring. Den alunerede Gibs brændes længe i brunrød Varme, a-'.i pulveriseres, udrøres i en reen (jernfri) jklunopløsning og udstøbes. &*•**£* Den størkner langsom, men giver en haard Masse, der baade mod- r* bruges til flade Sager, da den synker i Formen. andre Indblandinger, der forstørstedelen forhal Skæring med Diamant, er derfor langt mere anvendelig. Som eller korte, meget flade Buer, med mindre man vil smulre Glasset bort paa den ene Side af Snittet med et Krislejern, 5. Støbning af Gibs. Gibs kan hærde s ved Alun. Brændt Gibs aluneres i en stærk, jernfri Alunopløsning, enten i Stykker ved Henliggen, eller som Pulver staaer kogende Vand og Begn i Maanedsviis.