Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
B. ô. 188 L. hvilket ofte er saare bekvemt. 2 Pøt. Borax gjor Gibsen stærkere, Liimvand ligeledes. Indblanding af indtil 1 '.. brændt Kalk eller Teglstensmcel gjør Gibsen svagere men temmelig ildfast. Farvestoffer indblandes især til Marmorering (Stuk, GibsYnarmor), og aluneret Gibs egner sig især dertil. **■ (ribsen tilberedes ved at kaste brændt og stedt Gibs spredt>i Vand, røre rask rundt heri, for at faae Luftblærerne til at stige, og skumme disse bort. Trods dette vil der let komme Luftblærer opad Formens Sider , naar man ikke fugter dem med tyndt Gibsvand med en Pensel eller Blæsning, ligesom man maa blæse Luftblærer bort. Fra først af er Gibsen tynd^saa den kan støbes ud ; naar denerbleveu tyk, kan man klappe den opad en Model med Hænderne ; kort Tid efter er den saa stiv, at man med Lethed kan bortskæi’e overflødige Dele, hvilket siden er besværligt. ’ Naar den netop er bleven aldeles fast, slipper den langt villigere Formen end senere. Laver man Gibsen for tynd, saa bliver den løs og let; man kan imidlertid skaffe stærke Støbninger ogsaa af saadan Gibs ved at drosse tørt Gibspulver paa, som suger det overflødige Vand ; ligesaa naar tynd Gibs støbes opad en tør og; derfor stærk sugende Figur. Dette finder dog vanskelig anden Anvendelse end til Lodning. Da Gibs er meget tilbøjelig til at støbe sig fast opad faste Legemer, foretrække Nogle , ikke Alle , at gjøre Gibsformer, Træ og andre porøse Legemer, der skulle afstøb es. tætte med Schellakopløsning. Vil man afstøbe Dele af det menneskelige Legeme , saa belægger man Øjenbryn , Skjæg odi. med Klister eller Pomade. Men under alle Omstændigheder bruger man paa alle faste Legemer, som Gibs støbes opad, et isolerende Lag: Olie alene. Olie med I.yki >æbe\.iml ii.-Miim-e! Gi,v«vrut i enkelte Tilfældt Tinfolii Ved Afstøbning dannes ikke altid hele Figuren ieet; dels for at faae nemmere Afformninger støbes f. Ex. Arme , Hoved ofl. for sig og samles siden ved Lodning; dels blive selv simplere Figurer i meget store Dimensioner støbte i vandrette Lag paa f. Ex. 18 Tommer, løvrigt maa der gjøres Forskjel paa Dannelsen og Brugen af en forloren og en ægte Form. Naar en Leermodel skal brændes, kan man tilnød støbe en ægte form direkte over den; ellers er Reglen, at man først danner en forloren Form over Modellen og tager en „original Afstøbning1" i denne forlorne Form, og naar man ikke vil nøjes med eet Exemplar, tager man en ægte Form af Originalafstøbningen. a. Den forlorne Form. Modellen inddeles ved enkelte Linier, en Buste f. Ex. efter en Kalot, der begrændses ved en løst paaheftet Leerkrave. Nu kladskes et Lag redfarvet fineste Gibs paa 1 /a—3/a