Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

J. 171 C. J. a. Bristning af Celler, tindes Intercellula r gange, der kunne udvides til store Saftgange , Saftbeholdere og Lufthuler. Ogsaa indeni Cellerne findes snart Saft, snart. Luft. Saften er klar ved Roden, men forandrer sig efterhaanden opad , uden at dog selve Vædsken vandrer gjennem Aarer, som i det dyriske Legeme . men vel dels paa begge Sider af Basten i Cambiumlaget, dels ved Absorption gjennem Cellevægene. Ved organisk Virksomhed afsætter den efterhaanden nye Celler, forandrer endel af de gamle til Kar, samt lægger nye Lag (Inkrli- stat io ner) indeni de allerede dannede Celler (Træstoffet), dog med korresponderende Porer gjennem alle de indre Lag ud til den ydre Celle hvor de stoppe. Træstoffet modstaaer ulige bedre saavel kemiske som mekaniske Indvirkninger end Inkrustationerne. Dels ved organisk Virksomhed, dels ved Indtørring afsætter Saften flarpix, Gummi. Stivelse, Sukker. Farvestoffer ofl., som paa sine Steder fylde Cellerne eller Intercellulargangene. løvrigt blive Cellevægene selv stedse tykkere ved de indvendig tilkomne Lag , der stedse ere ufarvede i Splinten, men i mange Træsorter farves i Vedet, og dette bliver jo ældre desto fastere og tættere. 1 de haarde Træsorter fyldes Cellerne næsten ganske tilsidst. Løvtræernes Ved og Splint indeholder en Mængde Kar , det er paalangs løbende, undertiden for det blotte Øje tydelige Kanaler, for- størstedelen gruppeviis samlede i Karbundter. Det første der dannes er de korte Celler, senere dannes det langcellede Prosenchym, og deraf ’dannes atter Karrene , derved at lange Celler, der ligge over hinanden, gaae ieet, ved at de adskillende Sidevæge udstødes, hvorhos de tillige pleje at udvides og sammentrykke Nabodelene. Da de lange Celler, uden at være nøjagtige, staae omtrent lodret, blive Karrene ogsaa temmelig nær lodrette, dog noget slyngede Gange . omgivne af tættere Cellevæv. Karrene indeholde altid Luft. De Celler og Kar, der dannes om Foraaret, da den organiske Virksomhed er stærkest, ere løsere og aabnere end de paa andre Aarstider dannede; derved opstaae Aarringe af større eller mindre Tydelighed. Aarlig dannes en ny Ring udenom Splinten, og saalænge Træet er sundt, bliver tillige den inderste Splintring til Ved. Der synes imidlertid at være en skarpere Forskjel mellem Splint og Ved end den , der beroer paa de farvede og ufarvede Lag og den noget forskjellige Tæthed og Saftrighed, som jo ogsaa findes i indre og ydre Lag af hver især af disse. Det oprindelige korte Cellevæv i Splint og Ved. der danner ligesom en Forbindelse mellem Marven og Barken, sammentrykkes ved