Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

0. La. 172 I, de aye Kar og Karbundter, der læuge vedblive at dannes, idet de ligesom skyde sig op nedenfra, medens de dog alene dannes af ældre Oeller. Derved fladtrykkes de korte Celler til de haarde, sprøde, ofte mørke Marvstraaler, der i Endetræ vise sig som bølgende radiale Striber; i Sidetræ, taget efter A aringene, som korte, bølgede, gjerne smalle, tilspidsede, lodrette Linier ; i een enkelt tropisk Træsort (spansk Eg , Botanibay) dog som korte , brede , foroven og forneden tilspidsede Pletter; udenpaa Splinten, naar Barken er spaltet fra, som lignende fordybede Linier eller smalle Pletter ; paa en Flade, især en Spalteflade efter Radius, som kortere eller længere , men overalt nogenlunde lige brede blanke Pletter (Spejlet), Deres Afstand er omtrent uforandret 100 200 paa Tommen, saa de færreste begynde belt inde ved Marven , og der er oftest en tydelig Forskjel paa de for blotte Øjne synlige Hovedstraaler, der løbe mellem Karbundterne og f. Ex. i Bøgetræ og Egetræ ere meget grove (5—15 paa Tommen) og de fineste, næsten usynlige Bistraaler, der løbe mellem de enkelte Kar. Elletræ har hist og her lange, røde , lodret løbende, slyngede Aarer af grove, korte Marvceller; jeg kjendev ikke dette ved nogen anden Træsort, Naaletræernes Ved har hverken egenlige Kar eller kort Cellevæv, (... men kun lange Træceller. Palmetræ har ingen Aarringe; det bestaaer dels af løst, kort, svampagtigt. Cellevæv, dels aflange, grove, haarde Kar, der ved Omkredsen sidde næsten kompakt og stedse mere spredt indad; i Midten findes næsten ingen. Palmetræet er saaledes ulige stærkest ved Omkredsen, medens Løv- og Naaletræernes Ved er langt stærkere i Midten. Derimod er det fælles, at de ældre og tykkere Stammer indeholde stærkere Ved end de yngre og tyndere. Sygdomme, Mishandling og Affældighed kunne paadrage Vedet Fejl ; ligeledes fordærves Vedet ved Frugtens Forædling, saa Æbletræ, Kirsebærtræ off. kun bruges af vilde Stammer. Træer trives i Reglen kun i Læ; de fleste kun i Skove. Enkelt voxende og yderst i Skovene voxende Træer, der mangle Læ, ialfald paa een Side, ere derfor upaalidelige. Naar Stammerne ikke netop skulle være krumt- voxede, som Egetræer til Skibsspanter, er det et godt Tegn, at Stammen er rank og glat uden Huller, Kronen nogenlunde symmetrisk. Barken nogenlunde fri for Revner og Mos, ialfald bør der ikke være Revner helt ind til Splinten. Hvor Ore ne afbrækkes, saa Regnen kan blive staaende, groer Barken vanskelig overSaarene; der kommer raadne Huller eller idetmindste en Tilbøjelighed til Forraadning, som