Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Marsovnen optage Kulstof, ug det skeer paa et bestemt Sted i enhver vel arbejdende Ovn; er Heden utilstrækkelig dertil, bliver Jernsvampen staaende som en usmeltet „Jernso“. Med færdigt Jern kan det jo ikke betale sig. e. At Hamring, som nævnt, kan bevirke en Carbonisation, har vel praktisk Interesse, men ikke som normalt Carbonisationsmiddel. Afkuining, At Staal kan af kulles til Smedejern, fortjener kun at noteres, da kulstoffattige Staalsorter ved gjentagende at komme i Ilden kunne tabe deres Hærdelighed — de kulstofrige forbrændes snarere; — men det har ingen økonomisk Interesse, da Staalet er kostbarere end Jernet. Støbejern til Smedejern. a. Essefriskning. Jernet bør være kulstoffattigt, især frit for udskilt Grafit' som vanskelig ilter sig, ulige helst hvidt og tykflydende, for at der kan dannes en Blanding af smeltet Raajern, sej Slagge, især af Jernsilikat, og en stadig fornyet Luftstrøm, saa der faaes den størst mulige Berøringsflade mellem Slaggen og paa den ene Side Luften, som ilter Forilte til Tveilte, og paa den anden Jernet, hvis Kulstof gaaer med til at reducere Tveilte til Forilte, saa Slaggen under idelig Vexlen danner det nødvendige Mellemled, for at Luften kan bortbrænde Kulstoffet som Kulilteluft. Jernet bør ikke indeholde Mangan, da del saa helst vil give Staal; indeholder det Silicium — og jo mere mørkegraat det er, desto mere Silicium indeholder det gjerne, indtil fi Procent — saa brænder det bort før Kulstoffet. Ved Friskningen iltes desuden Calcium, Aluminium o. fl., og af Ilterne dannes Friskslagge. Fra først af tilsættes denne, siden maa det Overflødige efterhaanden fjernes. Til Friskning foretrækker man altsaa Raajern, udsmeltet med lidt Brændsel ved lav Temperatur og derfor lyst og kulstoffattigt; men mørkt og kulstofrigt Raajern kan ogsaa bruges, naar det er underkastet en Forberedelse, der især tilsigter at opløse Grafiten^ vel ogsaa at bortbrænde noget af Kulstoffet: „Braten" (et Slags Ristning), TJdstøbning i Vand, „Scheibenreisscn“, ved at stænke Vand paa det flydende Jern, o. fl. Undertiden sætter man Hammerskæl, Skoldjern (Affald fra Omsmeltning i Flammeovn) eller rustent smaat Jernaffald til det smeltede Raajern. Æltningen skeer i en meget stor Esse, hedet med Trækul, undertiden med 2 Formhuller, i en stor Jernkasse af Plader. Det nydannede, halvflydende Smedejern samles som „Lupper“, udpresses, strækkes, hugges over og sammensvejses paa-ny.