Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

dem med en speciel Farve desto tydeligere er altsaa Splinten at kjende fra Yedet. Væg/fylden af kompakt Træmasse er fundet 14men Porositeten gjør, at Vedet sjelden naaer l,o. Grønt Tra^ er gjerne mellem 0,7« og l,i4. Lufttørret Træ har en meget vexlende Vægt- Rødbøg 0,5 9- -0,8 5, Forholdet altsaa omtrent 1 : 1,4-t Elletræ 0,4 2 - 0,6 S„ — '— 1 : 1,62 Asketræ 0,5 4 — 0,94, — — “ 1 : 1,74 Egetræ 0,53 — -1,03, —~ — — I : 1,94. Til de tungeste Træsorter høre: Buxbom (0,97), Ibentræ (1,2 6), Jerntræ (1,2s), Pokkenholt (1,3). Til de letteste Træsorter høre: Poppeltræ (0,4 s 7), Grantræ (0,4 s 7), Piletræ (0,4 6). Alle disse Angivelser ere i Middeltal. De yderste Grændser har man fundet ved et Stykke Pokkenholt (1,342) og et Stykke Poppeltræ (0,3ss), For- holdet omtrent 1 : 3,5. løvrigt er Grændsen for det letteste Træ altid vilkaarlig, da mange Træsorter ere altfor løse til at kunne bruges til noget, og saadanne ere slet ikke medregnede. De fastere Poppelarter bruges meget til Skovle, Træskeer ofl. ; de løseste, f. Ex. af Pyramidepopler, ere neppe brugelige. De fleste tropiske Træsorter ere meget tunge. Haardheden af Vedet svarer ret godt til Tyngden og staaer gjerne i nogenlunde Forhold til Mørkheden. Dog er af samme Træsort det grønne Træ blødere og dog tungere end det tørre. Man plejer at dele Træsorterne efter Haardheden i 4 Klasser: Bløde Træsorter: Gran, Hvidgran (af Ædelgranen), Lind, Poppel, Piil, Cedertræ, Hestekastanie („Kastanietræ“), Sukkerkistetræ. Riddel haar de: løst Mahogni, Birk, Ask, EI, Fyr, Lærketræ. Haarde: Rødbøg (af Bøgen), Hvidbøg (af Avnbøgen), Ahorn, Aim (Elm, Ypern), Eg, Teak, fast Mahogni. Meget haarde: Buxbom, Ibentræ, Pokkenholt, Palissander, Caliaturtræ, Jerntræ og mange flere tropiske Træsorter. Styrken er maaskee den allervigtigste Egenskab, men saare vexlende og vanskelig at bestemme, uagtet her findes en med Tal angivelig Egenskab. Vanskeligheden ligger dels i Træets Textur og de deraf flydende vexlende Forhold under forskjelligartede Styrkeprøver , dels i, at saavel Knasterne som Forskjellen i Vedet af samme Træ forstyrrer Beregningen og gjør Slutninger fra det Smaa til det Store upaalidelige. Man har fundet Træ af det samme Slags i enhver Henseende langt stærkere , naar det fældedes i December end længere hen i Vinteren