Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

 eller endog Foraaret, da det stadig aftog i Styrke, bølgende Tabel angiver Styrken paalangs af forskj ellige Træsorter og paatværs af nogle af dem som Middeltal af adskillige, indbyrdes altid meget afvigende Resultater, Hvor Afvigelserne bave været særdeles store, er det antydet ved et Spørgsmaalstegn. Styrke i Pund paa Kvadrattomn paalangs. » 1 AH Pri paatværs, Forhold. Grantræ 10 700 — Hvidgran (?) 12 600 365 Pund 35 : 1 Lindetræ ... 13 600 — Elmetræ 14 900 — Egetræ (??) 15 600 - 850 — 18 : 1 Fyrretræ (?) 16 300 — 700. 23 : 1 Rødbøg (??) 16 700 — 1090 — 15 : 1 Asketræ 17 500 — 910 — 20 : 1 Ahorn 18 400 - Hvidbøg . 20 000 — 1100 l»:1 Teaktræ 22 000 Længdestyrken (den absolute Styrke) forholder sig naturligviis nogenlunde som Yægtfylden , dog' med Afvigelser. Teaktræ , der er meget stærkt, har f. Ex. kun en Vægtfylde af 0,7 2 -O,’* Tvæ r s tyrken er altid adskillige Gange ringere, naturligviis især ved de løse Træsorter, fordi Adhæsionen mellem Cellerne maa aftage stærkere end Antallet af dem i samme Rum. At der er Uregelmæssigheder i Rækken for Forholdstallene, er let forstaaelig, da der ved Forsøgene er forsømt at tage Hensyn til den store Forskjel paa Styrken efter Radius og efter Aarringene. Formodenlig spiller Træcellernes forskjellige Langagtighed ogsaa en væsenlig Rolle , af den Grund staae maaskee Hvidgran og Fyr saa yderlig. Spaltelig heden beroer især paa Forskj ellen mellem Længde- og Tværstyrken, det er paa, at Fibrernes Styrke overgaaer deres indbyrdes Adhæsion ; den er derfor, Alt forresten lige, langt større ved de lette Træsorter end ved de tunge. Dernæst beroer den paa Fibrernes Parallelisme og formodenlig paa deres mere eller mindre langagtige Form. Marvs tr aal erne ere selv svage og have kun ringe Adhæsion til de andre Fibrer ; derfor er Tværstyrken ulige mindst efter Aarringene, og alle Træsorter spalte lettest efter Radius (,,Kluftenu). Med Hensyn til Spalteligheden plejer man at dele Træsorterne i 4 Klasser: