Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

/ Bedst spaltelige: Gran. Fyr, Lind. Poppel, Piil, Ahorn. Cedertræ, Hestekastanie. t Middelspaltelige Eeg . Rødbog . Hvidbog . stærkt Birketræ, ' ':V ** tbentræ, Æbletræ, Buxbom. 3 Slet spaltelige: Pokkenholt. Caliaturtræ, stærkt Mahogni. .. masret Birk, Palissander og Here meget haarde Træsorter, Uspaltelige: Yalbirk, masret Naur, masret Mahogni. Knuder og Rodstykker (Livsknude af Buxbom, EI, ofl. Elasticiteten beroer meget paa, at Træet er taget af en frisk Stamme, vel udtørret og fri for Knaster, løvrigt ere visse Træsorter især elastiske: Asketræ, stærkt Fyrretræ, „Noddetræ,u (af Valnød). Træarternes Tilbøjelighed til at udtørre er meget forskiellig. De løse Træsorter tørre især godt og hurtig. De tropiske Træsorter, skjøndt sædvanlig meget faste , komme aldeles tørre til Europa paa Grund af den stærke Varme Dog beroer det ogsaa paa Safternes Natur, hvor villig en Træsort slipper Vandet. Mange Træsorter staae sig godt i lang Tid i Luften ; sjeldnere og derfor værdifuldere er det at staae sig godt i Vand, som ved Elletræ, Egetræ og især Teaktræ. e. Bevaring af Træ. Vedet bestaaer især af Træstof og Saft, der atter bestaaer afVand og en Mængde deri opløste Stoffer, Vandmængden er størst i løse Træsorter. I 100 Pd. grønt Træ findes omtrent afVand i Hvidbøg 20 Pd., Birketræ 30 Pd., Egetræ 35 Pd., Rødbøg og Fyr 40 Pd., Grantræ 45 Pd., Poppel og Piil 50 Pd. Lufttørt Træ indeholder efter Omstændighederne 10 20 Pct. Vand. Alle porøse Legemer ere hygroskopiske, altsaa ogsaa udtørrede Celler; men Saftens faste Bestanddele pleje desuden at have vandsugende Evne. De forsinke derfor Træets Udtørring og forøge del tørre Træs Tilbøjelighed til at optage Vand af fugtig Luft Træ svinder ved Udtørring og kvælder atter ud ved Fugtning. Det er Mellemtilstande, som have størst praktisk Interesse ; men for at faae faste Punkter, har man maalt Forandringerne fra grøn til aldeles tør Tilstand; ved de tropiske Træsorter fra tør til aldeles vaad Tilstand, idet Kvældningen, efter Erfaring fra de europæiske Træsorter, antages at svare ganske til S vindingen. Svindingen paalangs er meget ringe, i Gjennemsnit. omtrent 2 Promille. Nogle benegte den , ja paastaae en Udvidelse. Svindingen.paatværs er i Gjennemsnit ca._5 6 Pct. ; men efter Aarringene (7 Pct.) er den fast dobbelt saa stor som efter Radius (4 Pct ). Dette hidrører fra, at Marvstraalerne ere mest hygroskopiske 12 I r i