Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ilii
Længden A Spejlet B Aarringe C Tværtræ B + e 2 C-B
Mahogni . . , 0, ! 1 0 Pct. 1,09 Pct. 1.7 9 Pct. 1,44 Pct. 0, o Pct.
Cedertræ 0,0! 7 1,3 0 3,3 s — 2,3 4 — 2,08 —
Pokkenholt ..... 0,6 2 5 5,is — 7,5 0 6,34 — 2,3 2 —
Fyrretræ ...... 0,1 30 — 3,07 — 5,72 — 4,38 2,68
Rødbøg ........ 0,3 OD 5,03 8,06 — 6,5 4 3,03 —
Lindetræ ....... 0,2 08 7,7 9 — 11,50 — 9,64 3,71
Hvidbog 0,4 o o — 6,0 6 — 10,90 8,78 4,2 4
Egetræ fra .... 0, I 3 0 3,*3 — 7,55 - 5,6 4 — 4,4 2
til ..... 0,400 — 4,0 0 — 9,2 9 6,63 — 5,2 9
Pæretræ 0,428 3,94 — 12,70 — 8,32 8, 7 <i
Middeltal ca. . . . 0,2 3,46 — 6,2 5 - 4,86 2,79
Ovènstaaende Tabel er et Uddrag af en langt større, der omfatter
54 Træsorter og viser en overordenlig stor Forskjellighed mellem
Forsøgene ved samme Træsort. Middeltallene ere tagne fra den hele
Tabel og svare derfor ikke til ovenstaaende Uddrag , der indbefatter
dels de vigtigste Træsorter, dels saadanne, der vise paafaldende store
eller smaa Tal, især i de to sidste Talrækker.
Den stærke Svinding af Sidetræ , den ringe Styrke , især efter
Aarringene, og den hurtige Indtørring af Endetræ, medens det Indre
endnu holder sig fugtigt, fremkalde let Ridser for Enden, mest efter
Radius, da baade Svindingen er stærkest og Styrken mindst efter
Aarringene. Hvor Endetræ og Sidetræ ere forbundne, synes Endetræet
at krybe frem ved Tørringen. En Skive af Sidetræ bliver aflang ved
Indtørring ; ligeledes blive Sager, drejede af Langstræ , aflange ved
Tørring. En Stamme faaer ved Torring en Spalte paalangs. Breeder
krumme sig med Konvexiteten vendt mod Marven Aarringene
og det saaledes , at det midterste Brædt faaer en
medens Resten holder sig næsten lige , de
rette sig ud ,
stærk Bugt paa Midten
andre faae efterhaanden bredere Bugter med større Krumningsradius,
saa de yderste blive omtrent jevnt krummede over det Hele. I Praxis
fremkomme imidlertid ofte helt andre Krumninger paa Gfrund af Træets
ulige Tæthed og især forskjellig Indtørring paa de toSider. Vredent
Træ bliver let vindskævt.
Midler mod Kastning, Ridser odi.
Almindelig fælder man ogsaa af denne Grund Træet o tn it literen.
helst inden Nytaarda Vedet er frit for Safter. En Udlo* ring
J