Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
 ilii Længden A Spejlet B Aarringe C Tværtræ B + e 2 C-B Mahogni . . , 0, ! 1 0 Pct. 1,09 Pct. 1.7 9 Pct. 1,44 Pct. 0, o Pct. Cedertræ 0,0! 7 1,3 0 3,3 s — 2,3 4 — 2,08 — Pokkenholt ..... 0,6 2 5 5,is — 7,5 0 6,34 — 2,3 2 — Fyrretræ ...... 0,1 30 — 3,07 — 5,72 — 4,38 2,68 Rødbøg ........ 0,3 OD 5,03 8,06 — 6,5 4 3,03 — Lindetræ ....... 0,2 08 7,7 9 — 11,50 — 9,64 3,71 Hvidbog 0,4 o o — 6,0 6 — 10,90 8,78 4,2 4 Egetræ fra .... 0, I 3 0 3,*3 — 7,55 - 5,6 4 — 4,4 2 til ..... 0,400 — 4,0 0 — 9,2 9 6,63 — 5,2 9 Pæretræ 0,428 3,94 — 12,70 — 8,32 8, 7 <i Middeltal ca. . . . 0,2 3,46 — 6,2 5 - 4,86 2,79 Ovènstaaende Tabel er et Uddrag af en langt større, der omfatter 54 Træsorter og viser en overordenlig stor Forskjellighed mellem Forsøgene ved samme Træsort. Middeltallene ere tagne fra den hele Tabel og svare derfor ikke til ovenstaaende Uddrag , der indbefatter dels de vigtigste Træsorter, dels saadanne, der vise paafaldende store eller smaa Tal, især i de to sidste Talrækker. Den stærke Svinding af Sidetræ , den ringe Styrke , især efter Aarringene, og den hurtige Indtørring af Endetræ, medens det Indre endnu holder sig fugtigt, fremkalde let Ridser for Enden, mest efter Radius, da baade Svindingen er stærkest og Styrken mindst efter Aarringene. Hvor Endetræ og Sidetræ ere forbundne, synes Endetræet at krybe frem ved Tørringen. En Skive af Sidetræ bliver aflang ved Indtørring ; ligeledes blive Sager, drejede af Langstræ , aflange ved Tørring. En Stamme faaer ved Torring en Spalte paalangs. Breeder krumme sig med Konvexiteten vendt mod Marven Aarringene og det saaledes , at det midterste Brædt faaer en medens Resten holder sig næsten lige , de rette sig ud , stærk Bugt paa Midten andre faae efterhaanden bredere Bugter med større Krumningsradius, saa de yderste blive omtrent jevnt krummede over det Hele. I Praxis fremkomme imidlertid ofte helt andre Krumninger paa Gfrund af Træets ulige Tæthed og især forskjellig Indtørring paa de toSider. Vredent Træ bliver let vindskævt. Midler mod Kastning, Ridser odi. Almindelig fælder man ogsaa af denne Grund Træet o tn it literen. helst inden Nytaarda Vedet er frit for Safter. En Udlo* ring J