Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

C, ]. c—d. 184 I. Under aærlig vanskelige Forhold fremtræder Spørgsmaalet ved Bolværker odi. i Søvand. Fersk Vand , ja selv Brakvand, kan bevare dem mod Orm; men i Søvand indfinde sig snart Pæleorme teredo oavalis) , der i en forbausende kort Tid kunne anrette saa uhyre Ødelæggelser , at de kunne gjøre Træ næsten uanvendeligt, ialfald i sidste Instans kostbarere end Sten, Ligesom til Skibe har man brugt Kobberforhudning; da det er saa kostbart, bruger mau dog langt oftere et tæt Beslag med bredhovede Søm („Plathovederu)j men Ormen trænger ind gjennem den mindste Aabning og generes slet ikke af' Bustlaget. I de senere Aar har man opdaget, at Kreozotering, grundig udfort, er et udmærket Middel; det udføres med Gasolie, er billigere og virksommere end Sømbeslag og foretages i stor Maalestok. Træet varmes til 6(f 110* C. efter dets Natur: Lreozoten varmes til 60" C. Man pomper dernæst Luften ud af den Beholder, hvori Træet er lagt; naar Trykket er aftaget til 9 Tommer, bringer man freozoten ind og driver derpaa Trykket op til 10 Atmosfærer. Efter 14 Timers Forløb forringer man atter Trykket, hvorved endel af Gasolien sveder ud af Træet. Bekostningen i det meget Store er for Jernbane- strøer, der imprægneres med 10 Pund Gasolie pr. Kubikfod, omtrent 22 Sk. for Kubikfoden , altsaa dog næsten 3 Gange saa meget som Boucheries Behandling med Kobbervitriol (8 Sk. pr. Kubikfod). Med 18‘\, Pund Gasolie (Pæle til Søbygninger) koster det omtrent 3 7 Sk Splinten, som er løsere og saftigere end Vedet, angribes derfor ogsaa hurtigere af Raadenhed . Svamp r»g Orm ; derfor hugger man den__ofte bort, f. Ex, til Skibstømmer, Af Vedet staaer atter den inderste og stærkeste Deel sig bedst. Ved Udtrykket „Kærne“ eller .Kærnetræ" forstaaer man snart denne inderste Del, snart alt Vedet ; tL.d-:««rni».v ni plinten. d. Træs foreløbige Tilretning. / j/f inj 'g mtj skeer ved Øxer af mange forskjellige f ormer og Størrelser, der kunne repræsenteres af følgende 3 Hovedarter Øxen Smalexe. Axti har Egen paalangs ; den har indtil 4 Tommer Eg, (ilsleben ira begge Sider. Skaftet er lige og 2 3 Fod langt. Den bruges navnlig til Fældning af Træ, Spaltning af Brænde og Tilhugning i det Grove. Bilen Bredbiil, Beil) har ligeledes Egen paalangs, dog lidt paaskraa, Bladet er tyndt, har 6 12 Tommer Eg, tilsleben fra den ene, oftest højre ^ide (h0jre eller venstre Biler). Skaftet er 15 24 Tommer langt og krummet mod den Side, hvor Facetten findes. Den bruges til finere Tilhugning, f. Ex, bos Drejere, og af