Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i.
195
0.1. e.
derfor ofte ved alle tre Slags Slethøvle dobbelte Jern (,^Dobbelthøvl ),
hvor en Dækplade stilles umiddelbar paa Jernet netop saa langt ned,
at den staaer lige med Saalen, saa Egen kun kan trænge ganske lidt
ned i Træet. Som oftest er den skruet paa Jernet ; undertiden sidder
den fast i Hovlen. Især til Finerer af masret Træ bruger man
undertiden stejle Tandjern med Rifler paa Forsiden (,,Tandhøvlu).
2, Til Falser (Ansatser)
bruger man „Simshøvleu uden Vange, hvor det T-formige «lern, der
naaer over Høvlens hele Brede, indstikkes nédenfra. Da Kilen og
Høvlejernets smallere Stilk udfylde hele Hullet , gaae Spaanerne til
Siderne gjennem et Udsnit nær Saalen. Til Tværtræ bruges ,,skraa
Simshøvl^, hvis noget bredere Jern er drejet saaledes, at Egen danner
en skæv Linie tværs over Saalen. Da Tværtræet vil flosse op paa
Siderne af Falsen, maa man enten med en Kniv bagefter skære dem
rene , eller der er til dette Brug anbragt en lille Kniv paa Siden af
Høvlen. Ofte faae Simshøvle faste eller bevægelige Anslag til at
bestemme Falsens Brede og Dybde; ligeledes bruges ofte en skævt
stillet Saal (til Fyldinger i Paneler); overhovedet forekomme flere
især Simshøvle med særegne Anvendelser og deraf følgende særegne
Former og Navne.
3. Til Buer efter Længden
har man Høvle med buet Saal, der føres med Træet fra Enderne ind
imod Midten.
4. Til Noter
bruges „Nothovle“ med et Hul alene til Jernet og Kilen, og hvor
Spaanerne gaae til Siden ligesom ved Simshøvlene. Jernet springer
saa langt frem for Saalen, som Noten skal være dyb. Man vexler
med Jern af forskjellig Brede i samme Høvl; de have en Fure bag
paa og styres med en tynd Jernlistc under Saalen, der med en Kant
falder ind i Furen og fortsættes foran Jernet paa forsaalen. Man
har Nothøvle med Anslag til at stille frem for Saalen til vexlende
Dybde , men især til at bestemme Afstanden fra en Kant, samt med
Knive til Tværtræ. ,,Fjerhoyle’1' med et gaflelformigt Jern, der
naaer over Brædtets Brede , ere gjerne samlede i eet Stykke med en
tilsvarende Nothøvl („PlejehøvU), saa de vende modsat. De fleste
Pløjehøvle passe til 1 Tomme tykke Bræder; man har dem dog ogsaa
til gjennemskaarne Bræder. Not- og Fjerhøvl arbejde altid meget
13*