Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

 Krøshøvlen1,1, med Anslag og krum Bane til at danne Krosen (Krydset) i allerede samlet Bødkerarbejde, efter at det er afrettet for Enden af Staverne, er enten en virkelig Nothøvl til Tværtræ med fast eller flytteligt Anslag, eller en kort, tyk, krum Sav, dog heller med skærende end med kradsende Tænder ; disse Tænder sidde for Enden af et fladt Stykke Staal. 5. Ti 1 Kehlstød har man „Kehlhøvle u,^dels til Elementer, aJdels til hele Kehlstod af en bestemt Form. Det første Slags har særegne Navne, og hver enkelt kan forekomme til Elementer af forskjellig Brede, Dybde, Krumning osv. : Huulkehlhøvle Rundstavhøvle, højre og venstre Karnishøvle. Navnlig til Rundstave flosser Træet mindre op, naar Høvlen har to særskilte Jern, hvoraf hver tager sin Del af Krum- ningen. Det andet Slags har man ligeledes til Yinduessprosser, Dør gerichter osv., hvert efter sin bestemte Tegning. Medens Jernene til hine)i Reglen kunne slibes, maa de til disse^helst være fjerhaarde, saa de kunne files til; ellers er man nødt til at slibe dem paa deres forreste Flade, da man ellers ikke kunde bevare Konturen. Man kan ogsaa trække Kehlstød. Man udskærer passende formede Lister med Rundsav af skært Træ og trækker dem i en Maskine under et skarpkantet Staalstykke af den forlangte Udskæring. Staalet kan stilles med Skruer; Listen spændes i en Tang paa en velstyret Slæde. Naar man forbinder denne Bevægelse med regelmæssige Hopninger eller Sidebevægelser efter en Skabelon, faaer man Springlister eller Rococolister. Der gives endnu flere tileels underlig udseende Høvle til særlige Anvendelser, som vi dog skulle forbigaae. i. Hovlemaskiner, navnlig til Afretning af Bræder, haves af forskjellig Art.*f Paa Fladen afrettes de undertiden med brede Fræser, som skære med Træet, ikke mod det; Fræsen har 4 Grene, paa hver sidder et Jern, som kan tages af og slibes. V Man kan ogsaa trække Brædtet over _3_ skraat stillede Knive, ligesom hvor man spalter Spaan ud. Naar det er Dobbeltjern, give de saa glatte Flader, som man kan forlange. - ; Paa Kanten fuger man altid med Fræser , som her ikke have løse Jern. Y Pløjning foretages med smaa Rundsave, dog at i Noten Træet maa fjernes mellem de to Snit med en Fræse. li. Fræse ma,skiner bruges endvidere til at udarbejde enten retliniede eller dekorativt svejfede Kehlstød med en Staalknup, ———————