Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

afdrejefc efter den forlangte Linie som Element til Omdrejningslegemet og gjort skærende ved dybe Indsnit. 1. Bor kunne være meget forskjellige, saavel hvad Boringen som hvad selve det borende Redskab angaaer. Føringen kan være: 1. Med Sk aft, der ved de mindste Bor sidder paalangs paa en Angel, oftest med Bryst, ved noget større paatværs paa en Angel, hvis Ender ere vegnede om („Vridtbor1"). Store Snekkebor og de allerstørste Huulbor til Pompe- og Rendetræer kunne ligeledes udbores med et Skaft paatværs som en lang tyk Stok, stukket iud i en Ring paa Enden af Boret. 2. MedSving af Træ eller Jern med en Brystknap (Vinde, Vimle, Druebor, Omslagsbor). 3. Hjul- bor, hvor to Keglehjul, ofte af meget forskiellig Størrelse, forplante Bevægelsen fra et Sving til Boret, tilstede en større Hastighed end Drueboret, uforanderlig ved samme Apparat, ligesom det giver en fastere Styring. Det egner sig især til at gjore en Mængde smaa Huller i kort Tid (Fortepianoer), endvidere til Boring tæt opad en Væg, hvor Drueboret vilde mangle Plads. 4. Drejebænken kan bruges som ved Metal til at føre enten Boret eller Stykket. Det egenlige Bor kan være: 1. S p i d s b o r med rombeformigt Gjennemsnit og derfor to -, skarpe Sider, og 2. P1 a t b o r, Cylindre, for Enden tilslebne med to Facetter, saa de faae en Eg paatværs. Disse to Bor egne sig til de \ mindste Huller ; Platborene spalte Træet mindre end Spidsborene. \y ! ; 3. Huulbor ere som en halvrund Rende, hvis ene Side skærer; de ende forskjellig : Vridtbor ende i en stejl Trækskrue , fordi man ikke kan trykke dette Bor kraftigt. Tidligere gjordes de mest som Huulbor, nu som en spids Staalplok, hvori er' indfilet en skarpkantet dyb Fure, der lober i en stejl Skruegang. Til Drueboret bruges mest et Huulbor, som ender med en Tunge', hvilket er bedst til Tværtræ. Paa Drejebænken borer man mest ^ Endetræ og bruger derfor et Huulbor, der ender sig i en huul Spids, kegleformig eller afrundet (,,Skeeboru). 4. Cent rums bor med en trekantet Styre- spids i Midten, paa den ene Side en Kniv, som gjør et Snit i Hullets Periferi, paa den anden en flad Mejsel, som skærer en skrue- vunden Spaan, gjøre i Sidetræ med ringe Kraft et stort Hul med flad Bund. Man har dem fra 1 % til 2 Tommer. I Endetræ bore de sværtjjg styre slet Undtagelsesviis ende de i en Trækskrue. Naar der allerede er et mindre Hul, kunne de ikke bi uges uden en kaliber- maessig Styretap, som kan være skrueskaaren for at trække. Saadanne