Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
C. 1. e.
198
I.
Bor bruges f. Ex, til Forsænkning af Boltehoveder. Man har Cen-
trumsbor med løse Ege til at kile fast i et Hul paatværs af Bore-
stangen ; men de ere mindre stærke, og Besparelsen mod flere simplere
Bor er maaske indbildt. 5. Snekkebor ere vredne om en Axe.
Det „steiriske Snekkebor“er som et om sin Axe snoet Spidsbor, eller
det har paa den ene Side en dyb, snoet, skarpkantet Huulning. De
ovennævnte nyere Vridtbor ere igrunden af dette Slags, mindre heldig
udførte. „Amerikanske Snekkebor“ have en rektangulær Borestang,
der glødende er snoet om sin egen Axe, eller i en aaben Helice om
en tynd, rund Stang, der siden trækkes ud; eller en høj, stejl Skrue-
gang er lagt udenpaa en rund Stang. Saalænge Borehullet ikke er
dybt, skruer Stangen Spaanerne ud af Hullet, og de bruges ofte med
Va a 2 Tommers Diameter; de føres med Hjulbor (de smaa), Druebor
jf, 1
eller en Tværstang (de største). Borespidsen kan have allehaande
Former, særskilt for Side- og for Endetræ, som Centrumsbor, som
Spydbor ofl. 6. Spundsb or udskære en ringförmig Rende og
''S ere saaledes skikkede til at gjøre store Huller i tyndt Sidetræ ; naar
de skærende Ege ere til at stille i forskjellig Afstand fra Axen, kau
V man vexle med Hullets Størrelse. Den udskaarne Skive kaldes ofte
et Spunds. 7. Kronb or er et rundbøjet Savblad, der udskærer en
Brikke af tyndt Træ, oftere Been eller Horn. Det er altsaa et Slags
Spundsbor og bruges mere for Spundsernes end for'lullernes Skyld.
H. Drejning i Træ foregaaer nu vistnok sjelden paa etÜVippe-
d reje lad, en af Træ meget simpel udført Bænk til at dreje grove,
ikke hule Sager mellem to faste Spidser under Rotation frem og
tilbage. I Loftet er befæstet en Fjer, gjerne en Lægte, fra den til
Traadet gaaer en Snor, som et Par Gange snoes om Stykket. For-
sætteren er ofte af Træ, endog blot en Træstang, hvilende i Knager
paa begge Dokkerne. Man skrubber først en huul Plads af tilvenstre,
for Snoren, kan iøvrigt flytte Snoren, saa man ogsaa kan afdreje dette
Sted tilsidst. Til Støtte for Arbejderen, især ved Drejning for Enden,
bruges en paa Vangen fastspændt Sidelæner. Ofte stilles et andet
Drejelad eller et Bord i passende Afstand bag Arbejderen, for at han
kan støtte sig derimod; ellers bruges en Ryglæner, dannet af Lægter
som et Sengelad og til at trække ud og ind gjennem KlamPer Paa
Drejeladets Fødder. ^Drejebænken ligner den til Metal i dens
8Ìmpleste Form; som oftest er der dog en Huulskrue i Spindelen og
Tapskruer paa Patronerne. Hvor det Omvendte er indfort, kan man
bedre sætte Patronerne fra sig. Her findes ogsaa Sidelæner til
Boring og Drejning for Enden, især Uddrejning, ligeledes ofte Ryg-
r) .