Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

A. 1. a. 20 l Jern, «orn er frit, for disse meget skadelige og paatrængende Stoffer. Man adskiller 3 Stadier i Arbejdet: I. Slaggedannelsen varer ca. 5 Min.; under den optages Grafit. Silicium og Jern iltes, og derved faaes tilstrækkelig Hede til: H. F viskningen, hvor Kulstoffet iltes i henimod 7 Min. I Sverige standser man, naar Brudet af en Prøve viser den ønskede Kulholdighed, hvilket vanskelig træffes, bedst vel ved at undersøge Ilden fra Oonverteren med Spektret. Hvor man arbejder med mindre reent Jern, fortsætter man derimod med en III. Fnldfnskning i ca. 5 Min., hvorefter man for at faae det ønskede staalagtige Metal tilsætter rigtig reent Spejljern. Forskjellige Staalsorter. y Hverken Blærestaal eller Raastaal ere umiddelbar anvendelige : de maa raffineres for at blive tættere og eensformigere, Raastaal tillige for at blive renere. a. Strækning og Sammensvejsning. Navnlig Rlærestaal sorteres efter Brudet og ordnes vexelviis efter Stykkernes Kulholdighed. Ved enhver af de indtil 3 Raffineringer tabes der 7—12 Procent. Raastaal giver da Garvestaal, Blærestaalet Saxestaal (ogsaa Cementstaal, engelsk S tu al). Begge bære dog tillige en Mængde forskjellige Handelsnavne. b. Smeltning, som giver Støbestaal. Tidligere brugtes til Støbestaal alene de kulstofrigeste Ender af Blærestaal, der smeltes i Digler under letflydende Slagge eller .simpelt Glas, og saaledes produceres endnu Alt af fineste Slags i Ovne med indtil vel 100 Digler (Krupp i Essen) jevnsides. Det udstobes lodret som Stænger i Jernformer og betynges stærkt for Enden under Størkningen. Ved Uchatius og Bessemers Metode faaes Støbestaal af en ringere Art, lige,saa ved Støbegods, der ikke kan betynges. Man smelter ogsaa i en Flammeovn indtil 5 000 Pund, samlet under Slagge fra Trækuljern eller under grønt Glas. Ved denne langt billigere Metode kan man staae sig ved at smelte selv det blødeste Raastaal og faaer derved et Slags Homogenjern, der ofte bruges istedetfor Smedejern. C. Omsmeltning af alskens Støbestaal i Digler under Glas gjor det endnu finere og bedre. Man har især tidligere stærkt rost en stor Mængde Staalsorter med meget smaa Tilsætninger af snart det ene, snart det andet fremmede Metal: Chrom, Nikkel, Aluminium, Rhodium, Palladium o. fl., men oftest dog Sølv. Forskrifterne for Tilberedningen ere ofte vidtløftige, men stemme alle deri overeens.