Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
À. I. a.
I,
Arsenik med. Man ender med en Carbonisation, indti] en Prove
viser passende Kulholdighed.
d. Først U ch alius, siden Andre med Forandringer i Details,
har dannet brugbare, men neppe nogensinde udmærkede Staalsorter
af reent Spejljern, der sammensmeltes enten med blodt, essefrisket
Smedejern eller med ret reent Jernilte, ogsaa kulsurt Jernilte, altsaa
Rust, Hammerskæl, Blodsteen, Jernglands o. fl.
e. Bessemers Methode kom op omtrent I860, gjorde strax
uhyre Opsigt, men frembød længe store praktiske Vanskeligheder.
Den bestaaer i en Friskning alene ved at blæse en Luftstrøm
gjennem det smeltede Raajern, Man maa paa eengang behandle store
Masser "af godt reent Raajern, helst uedsmeltet med Trækul, med
uhyre store og stærk spændte Vindmasser. Produktet — „Bessemermetal“
— ligner aldrig ganske enten Staal eller Smedejern; det er navnlig
mindre sejt, og af ureeut Raajern er det let aldeles ubrugeligt.
Man behandler 2 000 20 000 Pund ad Hangen, enten hentet lige
fra Marsovnen eller sorteret og omsmeltet; siliciumholdigt, altsaa
graat Raajern, er her bedst, fordi Luften lettest gaaer igjennem det
tyndflydende Jern, og fordi Silicium giver stærk Varme ved sin
Forbrænding. „Converteren“, hvori det smeltede Raajern behandles,
og hvori der blæses Luft med fiero Atmosfærers Tryk ved Maskiner
paa gjerne 50 Hestes Kraft og derover, var først en lav, rund,
staaende Ovn, nu en Retort til at vælte om en Axel, i begge Tilfælde
af ildfast Leer og med stærkt forgrenet Luftkanal. Heden hidrører
fortrinsviis fra Silicium, dernæst fra det Jern, der ligeledes iltes,
derimod ikke fra Kulstoffet, fordi det alene iltes til Kulilteluft.
Vistnok frembringes der ogsaa endeel Varme ved Dannelsen af denne
Forbindelse; men da Iltningen skeer ikke ved reen Ildluft, men ved
atmosfærisk Luft, medgaaer hele denne Varme og mere endnu derved,
at Kvælstoffet kommer koldt ind i Converteren og forlader den ved
Jernets Smeltetemperatur. Naar Silicium er bortbrændt, optager det
hede, smeltede Jern villig Kulilteluft og udstøder det igjen paa
koldere Steder, hvorved der opstaaer Funker. Undertiden tilsætter
man fremmede Stoffer, hvis Virkning bedømmes forskjelligt: Sølverglød
— eller for at forøge Heden, metallisk Bly skulde lette Operationen,
men bruges nok ikke; senere anbefales Blæsning med Kulsyre paa
et fremrykket Trin for at fjerne Fosfor og Svovl ved Iltning, nu
tales meget om Tilsætning af Chilisalpeter til det Brug. Andre
paastaae, at der ikke gives noget Middel til at fjerne Svovl og
Fosfor i Converteren, saa til Bessemerprocessen alene kan bruges