Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
19 À. I. a. I, Arsenik med. Man ender med en Carbonisation, indti] en Prove viser passende Kulholdighed. d. Først U ch alius, siden Andre med Forandringer i Details, har dannet brugbare, men neppe nogensinde udmærkede Staalsorter af reent Spejljern, der sammensmeltes enten med blodt, essefrisket Smedejern eller med ret reent Jernilte, ogsaa kulsurt Jernilte, altsaa Rust, Hammerskæl, Blodsteen, Jernglands o. fl. e. Bessemers Methode kom op omtrent I860, gjorde strax uhyre Opsigt, men frembød længe store praktiske Vanskeligheder. Den bestaaer i en Friskning alene ved at blæse en Luftstrøm gjennem det smeltede Raajern, Man maa paa eengang behandle store Masser "af godt reent Raajern, helst uedsmeltet med Trækul, med uhyre store og stærk spændte Vindmasser. Produktet — „Bessemermetal“ — ligner aldrig ganske enten Staal eller Smedejern; det er navnlig mindre sejt, og af ureeut Raajern er det let aldeles ubrugeligt. Man behandler 2 000 20 000 Pund ad Hangen, enten hentet lige fra Marsovnen eller sorteret og omsmeltet; siliciumholdigt, altsaa graat Raajern, er her bedst, fordi Luften lettest gaaer igjennem det tyndflydende Jern, og fordi Silicium giver stærk Varme ved sin Forbrænding. „Converteren“, hvori det smeltede Raajern behandles, og hvori der blæses Luft med fiero Atmosfærers Tryk ved Maskiner paa gjerne 50 Hestes Kraft og derover, var først en lav, rund, staaende Ovn, nu en Retort til at vælte om en Axel, i begge Tilfælde af ildfast Leer og med stærkt forgrenet Luftkanal. Heden hidrører fortrinsviis fra Silicium, dernæst fra det Jern, der ligeledes iltes, derimod ikke fra Kulstoffet, fordi det alene iltes til Kulilteluft. Vistnok frembringes der ogsaa endeel Varme ved Dannelsen af denne Forbindelse; men da Iltningen skeer ikke ved reen Ildluft, men ved atmosfærisk Luft, medgaaer hele denne Varme og mere endnu derved, at Kvælstoffet kommer koldt ind i Converteren og forlader den ved Jernets Smeltetemperatur. Naar Silicium er bortbrændt, optager det hede, smeltede Jern villig Kulilteluft og udstøder det igjen paa koldere Steder, hvorved der opstaaer Funker. Undertiden tilsætter man fremmede Stoffer, hvis Virkning bedømmes forskjelligt: Sølverglød — eller for at forøge Heden, metallisk Bly skulde lette Operationen, men bruges nok ikke; senere anbefales Blæsning med Kulsyre paa et fremrykket Trin for at fjerne Fosfor og Svovl ved Iltning, nu tales meget om Tilsætning af Chilisalpeter til det Brug. Andre paastaae, at der ikke gives noget Middel til at fjerne Svovl og Fosfor i Converteren, saa til Bessemerprocessen alene kan bruges