Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I.
205
O. l.f.
let over ; for dybe Gænger svække atter selve Skruen , saa den kan
komme under Holdkraften. De bruges mest, hvor en Forbindelse skal
let kunne ophæves og atter fornyes. Man maa da skaane Kerven.
Vil man netop forhindre en Adskillelse, saa kan man ligeledes bruge
Skruer paa flere tildels meget konstige Maader; det simpleste er at
holde Kerven udenfor Træet og siden file den helt bort.
Stykkers Tiidanning
spiller ofte en Hovedrolle ved Forbindelsen; undertiden beroer denne
alene derpaa, til andre Tider er den understøttet ved Lim, Søm odi.
eller ved Kiler, Klamre ofl.
a. Forbindelser efter Længden bruges næsten alene ved svært
Træ og trænge gjerne til Hjælp af Bolte, Klamre eller Binge.
Stød vil igrunden alene sige, at Stykkerne støde op til hinanden med
Enderne ; det kan være lige eller smig Stød, det sidste ogsaa med
„Forsats“, naar den skraa Flugt er afbrudt ved Enderne Blad
kaldes det, naar Enden af det ene Stykke er lagt over Enden af det
andet ; det kan være lige, underskaaret eller skraat, i det sidste
Tilfælde omtrent det Samme som smig Stød med Forsats. Indbag-
ninger kunne være flere Slags: „Svalehale“ bruges til tykt Træ med
enkelt Tand, til bredt Træ med flere Tænder. Træet svækkes meget
ved at skæres stærkt „over Spaan“ ved for skraa Tænder ; det behøves
ikke ved godt Arbejde. „Hageblad“ griber over og kaldes ogsaa
enkelt lige Fortanding; oftere bruges skraat Hageblad eller skraa
Fortanding, som kan blive en fast Forbindelse ved Underskæring og
Tilføjelse af en Kile. Fortandinger kunne ogsaa være dobbelte eller
flerdobbelte og bindes ved Ringe eller Bolte. Hjælpestykker
kunne være indbankede Jernklamre, underskaarne og fastkilede Træ-
klamre, ogsaa to overkæmmede Stykker, som, holdte til med Bolte og
Ringe, urokkelig forbinde to Stykker med lige Stød.
b. Forbindelser efter Freden bruges ikke let uden ved flade
Sager: Planker, Bræder, Tykkelser. Lim fugen er næsten altid lige;
den skraa og den dobbeltskraa Fuge give smaa Fordele og store
Vanskeligheder, bruges derfor sjelden. Den dobbeltskraa bruges
undertiden til Endeliste for at skjule Endetræ. Tapper Dyb er,
der gaae ind i begge Træstykker, foretrækkes for Lim, hvor Forbin-
delsen skal taale Vand. Tapper , undertiden holdte af Nagler paa-
tværs, saaledes til Borde ofl., der skulle staae i det Frie , Dyber til
Bunde i Bødkerarbejde, undertiden ogsaa til Hjælp ved en almindelig
Limfuge. Pløjning, eller Forbindelse med Not og fast Fjer,