Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
I 211 O. U g. Slibning skeer for Haanden eller paa Drejebænken især med 4 Materialier: Skrabegræs (Side 163) bruges især til vaad Slibning af hvad der skal bejses. Hajskind („Fiskehud“) af forskjellige Slags smaa Hajer, der ogsaa gaae i vore Vande, med fine, skarpe, mod Halen vendende Skæl som Tænder paa en Hil, bruges til tør Slibning. Hvor Skindet ved Tørriugen er blevet haardt, som ved Finner, ridser det let; hvor Skællene ligge fast, bider det kun daarlig; desuden har hver enkelt Fiskehud Skæl af forskjellig Fiinhed og maa derfor udsøges. Det er en stor Fordel, at Skindet er stærkt og sejt, men det kan ikke bruges til vaad Slibning, fordi det bliver altfor blødt til at holde Tænderne i fast Stilling; det falder desuden for kostbart og er desaarsag forstørstedelen fortrængt af G laspapir, som man har af stor Skarphed , overalt eens og af bestemt Fiinhed ; men som endnu mindre end Fiskehud taaler Vand, Heel Pimpsten bruges til Olieslibning af Snedkerarbejde, der skal poleres. Denne Olieslibning har Betydning dels for Glatheden, ligesom den vaade Slibning før Bejsniugen, dels for Farven, navnlig ved Mahognitræ, der alene efter en Olieslibning efterhaanden bliver smukt mørkt, endelig ogsaa under- tiden som et Middel til at fylde de grove Porer (Kar). Man oliesliber med Linolie ved Hjælp af heel Pimpsten, flint Gdaspapir, ogsaa med Pimpsten- eller Olaspulver , f. Ex. Sager der er strøgne med „Lak“, oftest sort Lak, og siden skulle poleres. Efter Slibningen fjerner man Olien, ved Snedkerarbejde med sigtet Trippelse. Hvidt Træ bør helst foreløbig tættes med Gummivand; ialfald bør det slibes med Valmueolie., da Linolie med Tiden vilde gjøre det gult. Polering af selve Træet er umulig; man giver det derfor et gjennemsigtigt. bedækkende Lag, som kan modtage Glands. Bo nev ox kan være rent Vox, oftest er det dog kogt med Lud til Voxsæbe eller forsat med Terpentinolie , ligesom man til ethvert Slags Bonevox jevnlig sætter gule eller brune Farvestoffer. Undtagelsesviis tilsættes Stearinsyre, vel endog som Hovedbestanddeel, Bonevox indgnides med kraftig Børstning ; det brugtes i gamle Dage almindelig til Møbler, en Tidlang ialfald til deres Afpudsning uden fremmed Hjælp , nu ikke let uden til Gulve eller gammeldags Egetræes Arbejde. Schellakpolilur (fransk eller Vinerpolitur) giver en langt smukkere og varigere Glands. Det er en Opløsning af 1 Schellak (til hvidt Træ bleget, men nødig blandet med Sandaak ofl.) i 7—8 Spiritus (jo haardere Træ , desto mere Spiritus) , som indgnides med Olie. 14'