Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
211
O. U g.
Slibning skeer for Haanden eller paa Drejebænken især med 4
Materialier: Skrabegræs (Side 163) bruges især til vaad Slibning af
hvad der skal bejses. Hajskind („Fiskehud“) af forskjellige Slags
smaa Hajer, der ogsaa gaae i vore Vande, med fine, skarpe, mod
Halen vendende Skæl som Tænder paa en Hil, bruges til tør Slibning.
Hvor Skindet ved Tørriugen er blevet haardt, som ved Finner, ridser
det let; hvor Skællene ligge fast, bider det kun daarlig; desuden har
hver enkelt Fiskehud Skæl af forskjellig Fiinhed og maa derfor
udsøges. Det er en stor Fordel, at Skindet er stærkt og sejt, men
det kan ikke bruges til vaad Slibning, fordi det bliver altfor blødt
til at holde Tænderne i fast Stilling; det falder desuden for kostbart
og er desaarsag forstørstedelen fortrængt af G laspapir, som man
har af stor Skarphed , overalt eens og af bestemt Fiinhed ; men som
endnu mindre end Fiskehud taaler Vand, Heel Pimpsten bruges
til Olieslibning af Snedkerarbejde, der skal poleres. Denne Olieslibning
har Betydning dels for Glatheden, ligesom den vaade Slibning før
Bejsniugen, dels for Farven, navnlig ved Mahognitræ, der alene efter
en Olieslibning efterhaanden bliver smukt mørkt, endelig ogsaa under-
tiden som et Middel til at fylde de grove Porer (Kar). Man oliesliber
med Linolie ved Hjælp af heel Pimpsten, flint Gdaspapir, ogsaa med
Pimpsten- eller Olaspulver , f. Ex. Sager der er strøgne med „Lak“,
oftest sort Lak, og siden skulle poleres. Efter Slibningen fjerner
man Olien, ved Snedkerarbejde med sigtet Trippelse. Hvidt Træ
bør helst foreløbig tættes med Gummivand; ialfald bør det slibes
med Valmueolie., da Linolie med Tiden vilde gjøre det gult.
Polering
af selve Træet er umulig; man giver det derfor et gjennemsigtigt.
bedækkende Lag, som kan modtage Glands. Bo nev ox kan være
rent Vox, oftest er det dog kogt med Lud til Voxsæbe eller forsat med
Terpentinolie , ligesom man til ethvert Slags Bonevox jevnlig sætter
gule eller brune Farvestoffer. Undtagelsesviis tilsættes Stearinsyre,
vel endog som Hovedbestanddeel, Bonevox indgnides med kraftig
Børstning ; det brugtes i gamle Dage almindelig til Møbler, en Tidlang
ialfald til deres Afpudsning uden fremmed Hjælp , nu ikke let uden
til Gulve eller gammeldags Egetræes Arbejde.
Schellakpolilur (fransk eller Vinerpolitur) giver en langt smukkere
og varigere Glands. Det er en Opløsning af 1 Schellak (til hvidt
Træ bleget, men nødig blandet med Sandaak ofl.) i 7—8 Spiritus
(jo haardere Træ , desto mere Spiritus) , som indgnides med Olie.
14'