Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

ai.*. 21% ï. Snedkerne bruge „Politur“ paa en Uldklud, udenom den en Linnedklud med Linolie paa. Drejerne bruge en Draabe Linolie umiddelbar paa „Lakken“ paa en Linnedklud. Man kan „polere rodt“ med Sandelspaaner indenfor Linnedkluden , sort med Kønrøg udenpaa den ofl. Poleringen skeer med runde Bevægelser, for at undgaae Fast- klæbning ved en Standsning. Tilsidst maa Olien fjernes fra Overfladen. Snedkerne og undertiden Drejerne give en let Efterpolering med Spiritus eller tynd Politur. Drejerne udbrede ogsaa i en Fart grøn Sæbe paa den polerede Overflade og polere den bort ved fiin (helst naturlig) Trippelse eller flint Kalkpulver paa Ballen af Haanden. Talg angives at skulle være hensigtsmæssigere at polere med end Linolie. Olien fra Slibningen er aldrig ganske fjernet. Den sveder efterhaanden ud, idet Polituren ved Tørringen slaaer ind. Den fjernes gjerne med sigtet Trippelse, og Træet staaer sig langt bedre efter anden og tredie Polering. ^ liilledsnideiarbejde kan vel paa samme Maade som Snedker- arbejde poleres i Detail med Klude , og det er ulige det Smukkeste, men altfor besværligt til almindelig Brug. Ellers bliver det behandlet med Strygelak , som „stryger sig blank“. Det gjør Politur ikke; men det opnaaes enten ved at lave den meget stærkere, eller ved visse Tilsætninger: Mastix, Lavendelolie, Kopaivabalsom, der dog alle gjøre Laget mindre haardt. Snedkerarbejde af Mahogni, som først er oliesleben dernæst poleret, bliver efterhaanden mørkere; Billedsnider- arbejde , der jo saa ofte er forbundet dermed, olieslibes ikke , og det bliver ikke heller behandlet med Linolie ved Poleringen, det mørkner derfor ikke efter, men kunde vistnok let bringes dertil ved at indgnides med Linolie inden Poleringen. Derimod er der neppe noget Middel til at faae støbte eller pressede Masseornamenter til at mørkne efter.