Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
I. 21 À. I. a. at man skal benytte allerede dannet Støbestaal. Omsmeltningen deraf er da vistnok ofte om ikke altid Hovedsagen, mangengang det Hele. Volframstaal roses meget i de senere Aar. Det er haardere. uliærdet og hærdet, og stærkere, men faaer lettere Ridser. Af de ældre Staalsorter er Garvestaal kulstofattigst og derfor sejest, lettest at smede og svejse, lider mindst ved Behandlingen i Varme. Dette gjælder ligeledes Homogenjern og kulstoffattigt Bessemerstaal. Slebcstaal er kulstofrigest, stærkest, haardest, lider meget, ved Opliedning, især ved en Svejsning.'''Det taaler ikke gjentagen Hærdning uden at tabe hele sin Fiinhed. Saxestaql staaer i alle Henseender midt imellem begge disse Yderligheder. Alle de uden Smeltning tilberedte Staalsorter ere ueensartede, altsaa belemrede med blødere og haardere Aarer. Damascenerstaal har en ældgammel Berømthed for udmærket Sejhed i Forbindelse med stor Haardhed. Det er en hin, traadet Blanding af blødere og haardere Staal. DttïUüSt kan ogsaa faaes al Staal og Jern, ja endog af haardt og blødt Smedejern. Uægte Damast er Humbug: Vaaben — navnlig Geværløb — ætses ofte saaledes, at det ligner ægte Damast. Dette kan være naturlig elici konstig Damast. Ou Naturlig Damast, hvortil vistnok den orientalske hører, kan faaes "Ved at underkaste Støbestaal 3 Døgns lyserød Glødning i tilklinede Leerkasser. Den bedste faaes dog ved at sammensmelte i flere Døgns heftig Hede blødt Smedejern med Orali t i Digler under en reen Slagge. Paa Overfladen af Staalklumpen og paa Underfladen af Slaggen, viser sig, naar Diglene slaaes itu, en Tegning, Irvoieftei Staalet kan bedømmes: den bør være grov, tydelig og ikke altfor meget i bestemte Linier. b. Konstig Damasi, der i Haardhed ikke kan maalc sig med naturlig, faaes ved at sammensvejse tynde Skinner vexelviis af Jern og Staal, eller, naar’ man vil have Produktet haardere, tynde, med tyk Jerntraad i vide Omgange beviklede Staalskinner, strække, dele og samle gjentagende. Tegningen viser sig først, naar Lagene gjennembrydes ved at vride Stangen eller slaae Buler, som slibes eller files bort. Denne Damast er god f. Ex. til Geværløb, som ikke behøve at være haarde, men kan ikke give haaid Eg. Ved Ætsning af al ægte Damast vise de haardere Dele sig som ophøjede, hvide, blanke Linier paa mørk, mat Grund.