Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I.
21
À. I. a.
at man skal benytte allerede dannet Støbestaal. Omsmeltningen
deraf er da vistnok ofte om ikke altid Hovedsagen, mangengang det
Hele. Volframstaal roses meget i de senere Aar. Det er haardere.
uliærdet og hærdet, og stærkere, men faaer lettere Ridser.
Af de ældre Staalsorter er Garvestaal kulstofattigst og derfor
sejest, lettest at smede og svejse, lider mindst ved Behandlingen i
Varme. Dette gjælder ligeledes Homogenjern og kulstoffattigt
Bessemerstaal. Slebcstaal er kulstofrigest, stærkest, haardest, lider
meget, ved Opliedning, især ved en Svejsning.'''Det taaler ikke
gjentagen Hærdning uden at tabe hele sin Fiinhed. Saxestaql
staaer i alle Henseender midt imellem begge disse Yderligheder.
Alle de uden Smeltning tilberedte Staalsorter ere ueensartede, altsaa
belemrede med blødere og haardere Aarer.
Damascenerstaal har en ældgammel Berømthed for udmærket
Sejhed i Forbindelse med stor Haardhed. Det er en hin, traadet
Blanding af blødere og haardere Staal. DttïUüSt kan ogsaa faaes al
Staal og Jern, ja endog af haardt og blødt Smedejern. Uægte
Damast er Humbug: Vaaben — navnlig Geværløb — ætses ofte
saaledes, at det ligner ægte Damast. Dette kan være naturlig elici
konstig Damast.
Ou Naturlig Damast, hvortil vistnok den orientalske hører, kan
faaes "Ved at underkaste Støbestaal 3 Døgns lyserød Glødning i
tilklinede Leerkasser. Den bedste faaes dog ved at sammensmelte i
flere Døgns heftig Hede blødt Smedejern med Orali t i Digler under
en reen Slagge. Paa Overfladen af Staalklumpen og paa Underfladen
af Slaggen, viser sig, naar Diglene slaaes itu, en Tegning, Irvoieftei
Staalet kan bedømmes: den bør være grov, tydelig og ikke altfor
meget i bestemte Linier.
b. Konstig Damasi, der i Haardhed ikke kan maalc sig med
naturlig, faaes ved at sammensvejse tynde Skinner vexelviis af Jern
og Staal, eller, naar’ man vil have Produktet haardere, tynde,
med tyk Jerntraad i vide Omgange beviklede Staalskinner, strække,
dele og samle gjentagende. Tegningen viser sig først, naar Lagene
gjennembrydes ved at vride Stangen eller slaae Buler, som slibes
eller files bort. Denne Damast er god f. Ex. til Geværløb, som ikke
behøve at være haarde, men kan ikke give haaid Eg.
Ved Ætsning af al ægte Damast vise de haardere Dele sig som
ophøjede, hvide, blanke Linier paa mørk, mat Grund.