Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
A. I • b. 22 I. b. Kobber Cu~ b\r er bruunrødt, Vægtfylden 8V2 à 9. Det kan modtage Politur, men har ringe Klang. Kobber, især det rene, er langt blødere og sejere end Jern, bliver ikke nær saa let stivt. Men selv den ringeste rjreenlighed forringer betydeligt Blødheden og især Sejheden. Kobber smelter i en begyndende Uvidglødhede med en grønlig Farve. Det kan tilnød støbes ; dog bliver det altid rundkantet og vanskelig tæt, fordi det i smeltet Tilstand indsuger Luft, som det slipper under Størkningen. Desuden taber det let sin Smidighed under Støbningen, hvorom senere. Det iltes let i Luften: i fugtig Luft dannes Ir, et Hydrat af basisk kulsurt Kobbertveilte ; i Hede dannes et Tveilte, der springer af ved Smedning som Hammerskæl og indeholder ca. 80 Procent Kobber, men staaer i lav Priis, fordi man ikke saa let kan opdage Indblandinger af Jord eller Affald og skadelige Metaller deri og derfor ikke gjerne bruger det uden til at farve Tagsteen og andre simple Leersager sorte. Styrken er omtrent af Støbt Kobber............... 19 000 38 000 Pund (28 50u); hamret og valset Kobber. . 28 000 — 38 000 — <33 000); giødet Traad................ 31 000 — 32 600 — (31 800); stiv Traad ................ 39 000 — 72 000 (55 500). key i ved Kobber kunne være: a. Fits er, hidrørende fra Blærer under Udstøb ni ugen af Klodser, ere almindelige og kunne ikke rettes. b. Rodskorhed kan hidrøre fra Svovl, Kulstof, Jern eller de letsmeltelige Metaller Tin, Bly, Vismut, Zink, Arsenik, Antimon — selv i overmande ringe Mængde. C. holdskorhed kan hidrøre fra Jern eller fra Kulstof i Forbindelse med de letsmeltelige Metaller. Det er ikke let at skaffe Kobber smidigt i baade kold og varm Tilstand (hammergart), især paa Grund af dets Forhold til Kulstof og til Kobberilte. Kobber kan nemlig optage endeel Kulstof i sig: kV det kaü liS'eledes optage indtil 50 Procent Kobberforilte og som det synes ogsaa andre Metalilter — . Naar man ved en Iltning af kulstofhokligt Kobber faaer Kulstoflet bortbrændt, dannes der strax Kobberilte, og naar dette fjernes ved en Reduktion, optages der strax Kulstof i Kobberet, og det er saaledes praktisk umuligt ved Arbejder i det Store at skaffe Kobber frit for begge disse Stoffer. Kulstoffets Virkning er omtalt; lidt Kobberilte gjør reent Metal koldskørt; derimod giør det de letsmeltelige Metaller mindre skadelige,