Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

hen ved Udsøgning af de parallele Naale i to Bundter, ogsaa ved at stikke den med Klæde beskyttede Pegefinger mod Enden af et Antal Naale og løfte den , da ville Spidserne , ikke Hovederne følge med. Naalene revideres nu f. Ex. ved at stikke nogle tusinde i en Ring og stirre paa dem for Enden , da ville de hvide Brudflader fra knækkede Spidser eller Øjne træde tydelig frem mod det blanke Staal, og man skyder de brudte Naale tilbage. Undertiden, vel snarest ved temmelig bløde Naale, gaaer man dem enkeltviis igjennem og retter krumme Naale ved smaa Hammerslag paa Træ. Ved at gløde brudte Naale og behandle dem paany faaer man dem kortere og langt siettere. Naalene vejes eller tælles ved Riller paa 1/a Naals Dybde i 25, 50 eller 100. Man kan stryge dem henad en saaledes riflet Stok eller bruge et Hjul med 100 smaa Skovler, som gaae gjennem en Blikskærm mod en Glasplade. Naar Naalene ikke ere polerede paa Skive, blive de det undertiden tilsidst tilstrækkelig til at faae Strøg paalangs, tidligere paa en lille, tør, rask omløbende fiin Sten , 5 Tommer lang og 11/3 Tomme i Kvadrat, nu paa en lille Skive med Skind og Polererødt. f Fabrikation af Mønter, Medailler, Prægestempler. Kobber og Bronce indkjøbes som Plader, Guld og Sølv som Barrer, der indsmeltes i Digler ved Cinders, Trækul eller Tørv, som giver meget lidt Aske , og udstøbes i korte flade Stænger, „Teneu. Her bruges Blyantsdigler, andetsteds ofte Jerndigler; de bedste ere smedede uden Svejsning. Den omtrentlige Middelvarighød angives saaledes: Smedejernsdigler uden Svejsning udholde 70 Støbninger, med Svejsning 30, engelske Blyantsdigler 12, 'tydske 3. For Støbejerns- digler har jeg ingen Angivelse ; for engelske Blyantsdigler er den kun Va af Varigheden paa Frederiksværk til Yellovmetal, hvilket vel mest beroer paa, at disse er større. Støbejernsdigler bør styrkes med Jernbaand og sættes paa en Fod; de bruges mest i Mammeovn og lide utrolig af svovlholdige Kul, ja kunne brænde helt igjennem i den første Smeltning. Ved en Glødning, inden Metallet bringes i Diglen, opdager man undertiden Ridser i den. Blyantsdigler maa ophedes meget forsigtigt. Under Smeltningen af legeret Sølv holder man det bedækket for at bevare Gehalten uforandret. Efter Smelt- ningen er det især med Guld nødvendig at røre om lige til Udstøbningen med en Rager af grafitisk ildfast Leer, for at faae eens Gehalt, Tenene kunne støbes i todelte Støbejerns Former, der passende kunne hænges paa en Jernstang over en med Jernblik foret Trækasse. Tenene beklippes eller bestødes for at undgaae Spild af Fliser, udvalses ^i