Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bevægekraft, behøver intet enormt Fundament, gjør ikke den utaalelige
Larm og ryster ikke Bygningen. Ogsaa her anbringer man mekanisk
Tilbringer. Vridningen mod Slutningen af Prægningen finder nemmest
Sted ved det underste Stempel. Overstemplet og Ringen sidde paa
eenarmede Vægtstænger.
Stemplerne til Prægningen ere alle af Støbestaal; men der
maa adskilles forskjellige Tilfælde. Til fordringsløse Medailler i
ringe Oplag skærer man Stemplerne umiddelbar i det bløde Staal.
Inskriptioner blive dog indslagne med Punsler. Medailler med Konst-
værd skæres ophøjet i „Poinçon“, dermed præges Stempler, der siden
afrettes paa Grundfladen, faae en neddrejet Rand, korrigeres, om
fornøden, i Detail og forsynes med Inskriptioner. Møntstempler
skæres atter fordybede, men som Matricer, hvoraf man ved Afprægning
skaffer Poinçons, som atter ved Prægning give Møntstempler Disse
udholde undertiden kun meget faa, undertiden flere hundredtusinde
Prægninger, i Gjennemsnit vel 30 50,000, inden de enten springe
eller opslides. Dette svarer nogenlunde til en Presses Arbejde i
Løbet af en Dag. Tidligere polerede man jevnlig Møntstemplerne,
der blive matte i Brugen og kunne indtrykkes stærkere paa nogle
Steder end paa andre; nu polerer man dem kun fra nyt af. Hærd-
ningen af Matricen, Poinçons og Stempler maa skee med den største
Omhu og hører til de allervanskeligste Hærdninger. Den mislykkes
ofte, især til store Medailler. Prægningen af Poinçons og Stempler
skeer som af Medailler med adskillige Glødninger, en for hver 1 à 2
Slag, indtil man har naaet det fulde Relief. Dette kan lettes ved en
stoppet Tildrejning af Staalet. Under Glødningen udelukkes Luften.
g. Forfærdige!se af Skriftstøbegods.
Skrifttøj, Skriftbly bestaaer af Bly og Antimon („Regulus“),
ialfald som Hovedbestanddele; undertiden tilsættes dog andre Metaller:
Tin, Kobber o. fl. I England bruges saaledes ofte en langt kostbarere
og varigere Legering med meget Antimon og Tin istedet for endel af
Blyet, f. Ex. 9 Tin, 19 Antimon, 72 Bly: eller endog 22 Tin,
23 Antimon, 55 Bly. Antimon gjør Legeringen haard, tyndflydende
°g kostbar. Til Sager uden Præg (Stege, Kvadrater, Spatier og
Skydelinier) behøver man kun ca. 5 Prct. Antimon, ellers 12 25 Prct.,
Diest til Typer med fint Præg. Arsenik frygtes meget, fordi det be-
skyldes for at gjøre Blyet letilteligt; dog er dette ogsaa meget
almindelig en Følge af Metallets Overhedning og Beskyldningen for
Arsenikholdighed derfor paa ingen Maade at stole paa.
m
15*