Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Bevægekraft, behøver intet enormt Fundament, gjør ikke den utaalelige Larm og ryster ikke Bygningen. Ogsaa her anbringer man mekanisk Tilbringer. Vridningen mod Slutningen af Prægningen finder nemmest Sted ved det underste Stempel. Overstemplet og Ringen sidde paa eenarmede Vægtstænger. Stemplerne til Prægningen ere alle af Støbestaal; men der maa adskilles forskjellige Tilfælde. Til fordringsløse Medailler i ringe Oplag skærer man Stemplerne umiddelbar i det bløde Staal. Inskriptioner blive dog indslagne med Punsler. Medailler med Konst- værd skæres ophøjet i „Poinçon“, dermed præges Stempler, der siden afrettes paa Grundfladen, faae en neddrejet Rand, korrigeres, om fornøden, i Detail og forsynes med Inskriptioner. Møntstempler skæres atter fordybede, men som Matricer, hvoraf man ved Afprægning skaffer Poinçons, som atter ved Prægning give Møntstempler Disse udholde undertiden kun meget faa, undertiden flere hundredtusinde Prægninger, i Gjennemsnit vel 30 50,000, inden de enten springe eller opslides. Dette svarer nogenlunde til en Presses Arbejde i Løbet af en Dag. Tidligere polerede man jevnlig Møntstemplerne, der blive matte i Brugen og kunne indtrykkes stærkere paa nogle Steder end paa andre; nu polerer man dem kun fra nyt af. Hærd- ningen af Matricen, Poinçons og Stempler maa skee med den største Omhu og hører til de allervanskeligste Hærdninger. Den mislykkes ofte, især til store Medailler. Prægningen af Poinçons og Stempler skeer som af Medailler med adskillige Glødninger, en for hver 1 à 2 Slag, indtil man har naaet det fulde Relief. Dette kan lettes ved en stoppet Tildrejning af Staalet. Under Glødningen udelukkes Luften. g. Forfærdige!se af Skriftstøbegods. Skrifttøj, Skriftbly bestaaer af Bly og Antimon („Regulus“), ialfald som Hovedbestanddele; undertiden tilsættes dog andre Metaller: Tin, Kobber o. fl. I England bruges saaledes ofte en langt kostbarere og varigere Legering med meget Antimon og Tin istedet for endel af Blyet, f. Ex. 9 Tin, 19 Antimon, 72 Bly: eller endog 22 Tin, 23 Antimon, 55 Bly. Antimon gjør Legeringen haard, tyndflydende °g kostbar. Til Sager uden Præg (Stege, Kvadrater, Spatier og Skydelinier) behøver man kun ca. 5 Prct. Antimon, ellers 12 25 Prct., Diest til Typer med fint Præg. Arsenik frygtes meget, fordi det be- skyldes for at gjøre Blyet letilteligt; dog er dette ogsaa meget almindelig en Følge af Metallets Overhedning og Beskyldningen for Arsenikholdighed derfor paa ingen Maade at stole paa. m 15*