Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
A. 6. g. 228 II. Smeltningen til Støbning af smaa Typer foregaaer i en Jerndigel — derfor er Zink saa farlig i Metallet — i en lille Ovn ude paa Gulvet, tilgængelig fra alle Sider og med to Rør: et Trækrør fra Ilden og et andet fra en Kappe over Diglen, begge til Skorstenen, det andet ogsaa ud gjennem en Blikrude. Over Diglen staaer et Blikkryds til at stænke Metallet imod, naar flere arbejde sammen. Formen („Instrumentet“) er af Messing eller bærdet Staal, todelt, hver Del fastskruet paa Træ og bestaaende af flere „justerede41- Stykker med et stort Indløb i den ene Ende og en vel justeret Kobbermatrice for den anden Ende. Hver Halvdel indeholder de to Sider af Formen. Præget i Matricen er ret, for at det kan blive vrangt i Typen. Med en stor Fjer trykkes Matricen fast paa sin Plads, naar den ikke er drejet til Siden; med en lille Krog paa hver Halvdeel løsnes, naar fornødent, den støbte Type. Metallet tages med en lille Støbeskee med den spidse Tud tværs for Skaftet, Støbningen skeer med et rask Ryk frem og tilbage for at drive Metallet ind ved Inertimomentet. Haanden er beskyttet med en Handske eller med et Kortblad paa Instrumentet. Man har ogsaa Maskiner til at foretage Støbningen. Det Karak- teristiske er en lille Trykpompe eller Sprøjte med Metalstempel (Plungerstempel), som sprøjter det smeltede Metal ind i Instrumentet. Men iøvrigt gaae ved Omdrejning af et Sving alle Bevægelser automatisk for sig for at aabne og lukke Instrumentet, afskære Indløbstappen, bringe Matricen paa Plads og atter fjerne den, bringe Instrumentet med Mundingen nedad mod Sprøjtens opadvendende Tud og atter fjerne det, og da alle disse Bevægelser kunne reguleres og justeres efter Typernes forskjellige Størrelse, er Maskinen meget sammensat, men ogsaa meget sindrig. Opfindelsen gjordes i 1843 af en dansk Mand, Brandt, nu i Amerika, og han skal ogsaa have Hovedfortjenesten af dens Udvikling, om end flere Pengemænd have kunnet sætte deres eget Navn istedet for hans. I sin nuværende bedste Skikkelse skal den kunne levere 3600 Typer i Timen, bedre end ved Haandstøbning. Indløbstappen afbrækkes, og Typen slibes enkeltviis paa Side- fladerne paa en ret grov Sandsten for at fjerne Støberande, skrabes paa Højdefladen („Keglen“), medens en lang Række ligger i en „Bestødvinkel“ af Jern. Indspændte i en lignende afhøvles („be- stødes“) de for Enden i Brudet fra Indløbstappen og siden med et gaffelformigt Jern paa „Åxlen“, d. e. paa Sidernø af Præget. Det skeer i en vel udført Jernhøvlebænk („Høvlemaskine ‘‘j med en Jern- høvl, hvor Jernet kan stilles og befæstes med Skruer.