Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
A. 6. g.
228
II.
Smeltningen til Støbning af smaa Typer foregaaer i en Jerndigel
— derfor er Zink saa farlig i Metallet — i en lille Ovn ude paa
Gulvet, tilgængelig fra alle Sider og med to Rør: et Trækrør fra
Ilden og et andet fra en Kappe over Diglen, begge til Skorstenen,
det andet ogsaa ud gjennem en Blikrude. Over Diglen staaer et
Blikkryds til at stænke Metallet imod, naar flere arbejde sammen.
Formen („Instrumentet“) er af Messing eller bærdet Staal, todelt,
hver Del fastskruet paa Træ og bestaaende af flere „justerede41-
Stykker med et stort Indløb i den ene Ende og en vel justeret
Kobbermatrice for den anden Ende. Hver Halvdel indeholder de to
Sider af Formen. Præget i Matricen er ret, for at det kan blive
vrangt i Typen. Med en stor Fjer trykkes Matricen fast paa sin
Plads, naar den ikke er drejet til Siden; med en lille Krog paa hver
Halvdeel løsnes, naar fornødent, den støbte Type. Metallet tages med
en lille Støbeskee med den spidse Tud tværs for Skaftet, Støbningen
skeer med et rask Ryk frem og tilbage for at drive Metallet ind ved
Inertimomentet. Haanden er beskyttet med en Handske eller med
et Kortblad paa Instrumentet.
Man har ogsaa Maskiner til at foretage Støbningen. Det Karak-
teristiske er en lille Trykpompe eller Sprøjte med Metalstempel
(Plungerstempel), som sprøjter det smeltede Metal ind i Instrumentet.
Men iøvrigt gaae ved Omdrejning af et Sving alle Bevægelser automatisk
for sig for at aabne og lukke Instrumentet, afskære Indløbstappen,
bringe Matricen paa Plads og atter fjerne den, bringe Instrumentet
med Mundingen nedad mod Sprøjtens opadvendende Tud og atter
fjerne det, og da alle disse Bevægelser kunne reguleres og justeres
efter Typernes forskjellige Størrelse, er Maskinen meget sammensat,
men ogsaa meget sindrig. Opfindelsen gjordes i 1843 af en dansk
Mand, Brandt, nu i Amerika, og han skal ogsaa have Hovedfortjenesten
af dens Udvikling, om end flere Pengemænd have kunnet sætte deres
eget Navn istedet for hans. I sin nuværende bedste Skikkelse skal
den kunne levere 3600 Typer i Timen, bedre end ved Haandstøbning.
Indløbstappen afbrækkes, og Typen slibes enkeltviis paa Side-
fladerne paa en ret grov Sandsten for at fjerne Støberande, skrabes
paa Højdefladen („Keglen“), medens en lang Række ligger i en
„Bestødvinkel“ af Jern. Indspændte i en lignende afhøvles („be-
stødes“) de for Enden i Brudet fra Indløbstappen og siden med et
gaffelformigt Jern paa „Åxlen“, d. e. paa Sidernø af Præget. Det
skeer i en vel udført Jernhøvlebænk („Høvlemaskine ‘‘j med en Jern-
høvl, hvor Jernet kan stilles og befæstes med Skruer.